Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
De dyriske Redskabers Form, Lejeforhold og Virksomhed.
43
Være uden at gaa til Grunde, ere Ksnsorganerne de Redskaber, ved hvis
Virksomhed Dyreartens Bestaaen sikres.
De vigtigste Dele af Ksnsorganerne ere Kirtler, hvis Produkter, Ko ns-
stofferne, danne Grundlaget for et nyt Individ. Men for at dette stal
knnne Udvikles, maa Handyrets og Hundyrets Ksnsstoffer — henholdsvis
Sædfimet og Mgget — modes og sammensmelte, d. v. s. Mgget maa
befrugtes, og efter Befrugtningen maa det finde gunstige Betingelser for
sin Udvikling (fe i svrigt Kapitel II).
a. Hlmksnsredskaberne. Handyrets Konskirtler kaldes Kodder eller Testikler; de
omgives af flere Hinder, og indesluttes (hos det voksne, regelmæssigt udviklede Dyr) af
Fig. 33. Konsorganer af en Hingst. ((Sfter Wilckens.)
rl. Testikel. Bt. Bitestikel. Ts. Testikelens Skedehinde. Str. Sædstreng. sn. Scrdnerve. sv. Sædblodaarer.
sa. Scrdpulsaare. si. Scrdleder. sb. ©æbbtare. bk. Blcerehalskirtel. ' ck. Cowperske Kirtel. U. Urinblære.
Ul. Urinleder. Ur. Urinror. Us urinrorets Svamplegeme. Um. UrinrMmunding. C. Cellelegemet.
H. KMslemmets Hoved. F. Forhud. Sk. Skede. Lm. K^nslemmets Lpftemuskel og Hb. Hcengebaand.
en Hudsæk, Pungen, der findes mellem Laarene. Kodden bestaar af fine, sammenviklede
Ror, i hvilke de bevægelige Sædfim, Sædens vigtigste Bestanddel, dannes. Sæden,
som desuden indeholder en af forstellige Kirtler (se Fig. 33, sb,bk og ck) afsondret
slimet Vædste, ledes fra Testikelen gennem en Kanal, Sædlederen. Denne udgaar fra
Koddens sverste Del, Bikodden, og lober, ledsaget af Aarer og Nerver, forst opad, ind
i Bughulen, dernæst paa straa bagtil, oven over Urinblæren, og aabner sig i Urinroret,
hvor dette udgaar fra Blærens bageste Del. Den fra Kodden udgaaeude Scedleder kaldes,
i Forbindelse med de den ledsagende Aarer og Nerver samt det Væv, der holder disse
Dele sammen, for Sædstrengen.
Konslemmet, som omslutter Urinroret, der tjener som lldforingskanal for Urin og
Lcrd, er væsentligst dannet af et, af en Hinde omhyllet, svampeagtigt, aarerigt Væv (se
Fig. 33 (! og Us). Naar Konsdriften ægges, rejses Lemmet dels ved Hjælp af særlige
Muskler (Fig. 33 Lm), dels derved, at dets svampeagtige Væv fyldes stærkt med