Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
De dyriske Redskabers Form, Lejeforhold og Virksomhed. 43 Være uden at gaa til Grunde, ere Ksnsorganerne de Redskaber, ved hvis Virksomhed Dyreartens Bestaaen sikres. De vigtigste Dele af Ksnsorganerne ere Kirtler, hvis Produkter, Ko ns- stofferne, danne Grundlaget for et nyt Individ. Men for at dette stal knnne Udvikles, maa Handyrets og Hundyrets Ksnsstoffer — henholdsvis Sædfimet og Mgget — modes og sammensmelte, d. v. s. Mgget maa befrugtes, og efter Befrugtningen maa det finde gunstige Betingelser for sin Udvikling (fe i svrigt Kapitel II). a. Hlmksnsredskaberne. Handyrets Konskirtler kaldes Kodder eller Testikler; de omgives af flere Hinder, og indesluttes (hos det voksne, regelmæssigt udviklede Dyr) af Fig. 33. Konsorganer af en Hingst. ((Sfter Wilckens.) rl. Testikel. Bt. Bitestikel. Ts. Testikelens Skedehinde. Str. Sædstreng. sn. Scrdnerve. sv. Sædblodaarer. sa. Scrdpulsaare. si. Scrdleder. sb. ©æbbtare. bk. Blcerehalskirtel. ' ck. Cowperske Kirtel. U. Urinblære. Ul. Urinleder. Ur. Urinror. Us urinrorets Svamplegeme. Um. UrinrMmunding. C. Cellelegemet. H. KMslemmets Hoved. F. Forhud. Sk. Skede. Lm. K^nslemmets Lpftemuskel og Hb. Hcengebaand. en Hudsæk, Pungen, der findes mellem Laarene. Kodden bestaar af fine, sammenviklede Ror, i hvilke de bevægelige Sædfim, Sædens vigtigste Bestanddel, dannes. Sæden, som desuden indeholder en af forstellige Kirtler (se Fig. 33, sb,bk og ck) afsondret slimet Vædste, ledes fra Testikelen gennem en Kanal, Sædlederen. Denne udgaar fra Koddens sverste Del, Bikodden, og lober, ledsaget af Aarer og Nerver, forst opad, ind i Bughulen, dernæst paa straa bagtil, oven over Urinblæren, og aabner sig i Urinroret, hvor dette udgaar fra Blærens bageste Del. Den fra Kodden udgaaeude Scedleder kaldes, i Forbindelse med de den ledsagende Aarer og Nerver samt det Væv, der holder disse Dele sammen, for Sædstrengen. Konslemmet, som omslutter Urinroret, der tjener som lldforingskanal for Urin og Lcrd, er væsentligst dannet af et, af en Hinde omhyllet, svampeagtigt, aarerigt Væv (se Fig. 33 (! og Us). Naar Konsdriften ægges, rejses Lemmet dels ved Hjælp af særlige Muskler (Fig. 33 Lm), dels derved, at dets svampeagtige Væv fyldes stærkt med