Det danske Landbrug
og dets Fremtid

Forfatter: E. Møller-Holst

År: 1864

Forlag: J.H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 99

UDK: 631 møl gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 112 Forrige Næste
87 lertid drives lidt i det Større. Den kræver til visse Tider af Aaret et omhyggeligt og sagkyndigt Tilsyn, og dette bliver vanskeligt Vandingsengene til Del, hvor deres Udstrækning ikke tillader Ansættelsen af øvede Engvandere, hvortil forøv- rigt enhver fornuftig Arbeidsmand paa Landet kan oplæres. Det har ganske vist for mange af de i sin Tid anlagte Enge været en medvirkende Aarsag til deres Forringelse, at de, efter at have tabt Nyhedens Interesse for Eieren, ikke bleve passede tilbørligt og i rette Tid. Engvandingen vil derfor ganske vist ikke komme i Gunst igjen hos os, førend den her, som i andre Lande, bliver dreveg. lidt i det Større og optaget som en virkelig Gren af en Gaards eller et Sogns Landbrug. Engvanding hører altsaa ikke til de Grundforbedringer, der passe overalt eller i alle Egne af Landet, fordi den for- udsætter Betingelser, der ikke allevegne ere tilstede. Derimod findes der hele Landet over større eller mindre Engstræknin- ger og Kjærjorder, der som Græsgange ere meget mangelfulde og ofte usunde. Disse ere ganske vist modtagelige for For- bedring og ville ofte med megen Fordel kunne omdannes til ordentlige Græsgange, selv uden at underkastes en kostbar Opdyrkning. Sædvanlig lide disse Enge dels af Sult og dels af Surhed, og som oftest ere begge Onder lige fremtrædende og kjendes paa Forekomsten af Mosser, der er den tarveligste Plantevæxt, som indfinder sig, hvor intet Andet kan leve, og af de grove og stive Halvgræsser, der afgive en i Forhold til Fyldet lidet nærende Føde. Mosserne vige villig Pladsen for de bedro Græsser, naar disse finde den fornødne Næring, hvorimod de grovere Surjords-Græsser udmærke sig ved Seig- livethed, og heri ligger en Hindring for saadanne Enges For- bedring, fordi Overgangen kun lønnes med Tab i Udbyttet, da en forbedret Græsvæxt kun langsomt vil aftøse de slette Halvgræsser. En grundig Afharvning, navnlig al de mos- groede Enge, i Forbindelse med Udsaaningen af noget Græsfrø, som Affaldet fra Høstænger o. s. v., og Anvendelsen af nogen Gjødning, navnlig Benmel, eller, efter Omstændighederne, af Mergel eller Kalk vil altid være nyttig. Hvor Engstrøgene