Almindelig Handelsvidenskab
Haand- og Hjælpebog for unge Forretningsmænd

Om Capitalen. 71 de Boliger, Redskaber og Forraad af alle Slags, som Fædrene efterlade dem; det er deri et Lands Capital bestaaer. — Selv den simpleste Virksomhed fordrer altid nogen Capi- tal. Den Arbeider, som vi paa Landevejen see beskæf- tiget med at sønderslaae Steen, vilde ikke med Fordeel kunne udføre dette i sig selv saa ubetydelige, men derfor ikke mindre nyttige, Arbeide, uden den dertil brugelige Hammer; denne er hans Capital. Stenene, som han skal sønderslaae, ere ogsaa en Capital, men Arbeideren er i Reglen ikke saa velhavende, at han kan levere disse, hvorfor Andre have maattet besørge deres Anskaffelse. Be- sidder han da slet ingen Capital med Undtagelse af Ham- meren9 jo, hjemme har han maaskee et Forraad, hvoraf han kan leve i nogle Dage, maaskee lidt Bohave og nogle Klæd- ningsstykker; dette er alt hans Capital. — Lad os nu en- gang undersøge, hvorledes Arbeideren er kommet i Be- siddelse af det for ham saa vigtige Redskab, Hammeren. Skjøndt et i sig selv saa lidet sammensat og kunstfærdigt Instrument, ville vi dog komme til Erkjendelse af, at mange og tillige store Capitaler have været i Virksomhed for at skaffe det tilveie. Lad os tænke os, at Arbeideren har ladet Hammeren forfærdige hos den nærmeste Smed; dennes Capital, hans Ambolt, hans Værktøi, hans Smedie, har været taget i Brug for at forfærdige den. Raastoffet til Hammeren er ogsaa en Capital ; det hentedes hos Kjøb- manden i den nærmeste By, men denne Kjøbmand maatte sende et Skib mange Miil over Havet for at hente Jernet. Skibet var atter en Capital, saavel Skibet selv som hvad der hørte med til Udrustningen. I et fremmed Land lod den danske Kjøbmand Jernet hente, men den, der solgte ham det, var ogsaa en Kjøbmand, der ligesom hans danske Collega havde anbragt endeel af sin Capital i en Behold- ning af Jern, der laae rede til Salg for dem, der trængte dertil. Den fremmede Kjøbmand eiede ikke selv Miner eller Fabriker; han havde kjobt Jernet af Bjergværkseieren;