Almindelig Handelsvidenskab
Haand- og Hjælpebog for unge Forretningsmænd

76 Om Crediten. til at laane sin Capital ud, fordi den, naar han ikke selv kan bruge den, ellers ikke vilde bringe ham nogensombelst ind- tægt, vil han paa den anden Side fordre et saa stort Veder- lag for Laanet, at ban heri har tilstrækkelig Godtgjørelse ikke alene for Afsavnet af sin Capital, men ogsaa for den Risico, som ethvert IJdlaan fører med sig. Det er denne Godtgjørelse, man kalder Rente, og som sædvanligt be- regnes med visse Hundrededele af den laante Capital for hvert Aar (visse pro cent pro anno). Der har saavel i tidligere Tider som i Nutiden hersket stor Uenighed om, hvorvidt det overhovedet var tilladeligt at betinge sig Henter af udiaante Capitaler. Den romersk- catholske Kirke forbød ligefrem under streng Straf at tage nogensomhelst Rente, hvilket gav Anledning til, at Laane- forretningen kom udelukkende i Jødernes Hænder. Ogsaa Muhamedanernes Religion forbød at tage Renter. I vor Tid have ligeledes de saakaldte Socialister i Frankrig (som dog neppe have mange Tilhængere) ivrigt for- fægtet samme Anskuelse. Det vil dog allerede efter det ovenfor Udviklede være klart, at man ikke med Rette kan benægte Tiistedeligheden af at tage Rente, saa- Jænge man overhovedet vil tillade Individet den frie Raa- dighed over sine Eiendele, og ikke foretrække at stille det under Statens Formynderskab, hvilket absolut maa for- kastes. Heller ikke synes Noget rimeligere, end at den Mand, der sætter os istand til at drive vor Virksomhed med større Fordeel, ogsaa er berettiget lil at modtage i det mindste en Deel af det forøgede Udbytte. Tænke vi os, at en Fabrikant med sine egne Midler er istand til aarligt at have en Nettofortjeneste af 5000 Rdi., men at ban, efter at have laant 50,000 Rdi. og derved betydeligt . udvidet sin Virksomhed, nu ved samme personlige An- strengelse kan fortjene det Dobbelte, saa synes Intet rimeligere, end at han afgiver noget af det meget betyde- ligt forøgede Udbytte til den, der har sat ham istand til