Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte
Forfatter: A.W. Hauch
År: 1838
Serie: Hauchs Physiske Cabinet. Andet Hefte.
Forlag: Den Gyldendalske Boghandlings Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 126
UDK: 53.084 Physiske St. F. TB
DOI: 10.48563/dtu-0000033
Første del: Andet Hefte, med 39 kobbere
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
sig* i den ene Sidevæg- af Kassen GU, saaleJes, som det sees paa Figuren. Herved beholde Undsen Plade
og: Speilet beständigen samme indbyrdes Afstand, imedens man altid, ved enten at lofte eller sænke XXXII.
begg-e, jkan bringe Straalernes Foreningspunkt til at falde paa Bunden af Kassen. Stillingen af
Speilet og Lindsen med Hensyn til de indfaldende Straaler, er og-saa forandret saaledes, at Gjen-
standen her sender Straaler til Speilet a, livorpaa de? efter Tilbagekastning herfra, gaae igjennem
Lindsen b ind i Kassen. Dette Camera obscura har fremdeles il;l;e saa stor en Aabning- paa Siden,
som det forrige, idet Tegneren ilslse behöver at have Hovedet og- den överste Deel af Kroppen inde i
Kassen, hvorved denne kan være betydelig-en mindre. Paa den forreste Side af Kassen er nemlig
g-jort et aflangt Indsnit, paa livis överste og underste Kant ere limede to Lister, imellem hvilke
Brettet DE kan skydes til begge Sider. I dette Bret er atter indskaaret et mindre 5 aflangt fiirkantet
Hul, hvorom der er anbragt en opliöiet Ramme BC, hvis yderste Rand er indhulet og: beklædt med
Flöiel; imod denne Ramme læg-ger Tegneren den överste Deel af sit Ansig-t, saa at han Isan see igjen-
nem Hullet ind i Kassen. Nedenunder denne Aabning- befinder sig- en anden, større, af samme Brede
som Kassen, paa hvis Kanter der er fastgjort en Pose af ferniseret Töi, hvorigennem Tegneren
stilsiser sin Arm, og: som Isan snores sammen om denne ved A. Hele Instrumentet er fremdeles
forfærdig-et med böielige Kanter, saa at det kan foldes sammen og: nedpakkes i den underste Deel at
Kassen L11A, hvorved det bliver meget let transportabelt.
FEMTE INSTRUMENT.
Endnu en tredie Construction af samme Instrument er forsi angivet af Chevalier^ og afbildet
PI. 55, Fig. 2. Istedetfor Speilet og? den convexe Undse, som anvendtes ved de forrige, sees her Plade,
et eneste Prisma A, der paa den Side, der vender imod Gjenstanden, der skal afbilde sig*7 er convext, XXXIII.
paa den Side, der vender imod Aabningen IV ind i Kassen, er concavt, og paa den treclie Side plant, Fig. 2.
og- forsynet med en Belægning:. Prismet er med sin ene Ende befæstet i en Messing: Indfatning: abc,
der i Midten har en, igjennem Sidevæggen af Kassen BCDE gaaende Tap, der udenfor Kassen ender
sig i en Knap, ved Hjælp af hvilken Prismet han dreies rundt om en horizontal Axe, saa at derved
Gjenstantle, der lig-g-e liöiere eller lavere, kunne Lomme til at sende Straaler ind i Kassen. Da endvi-
dere det Rör, der fra den överste Kasse BCDE g-aaer ind i den store, er rundt, saa Isan Kassen
BCDE tillige dreies rundt om en vertical Axe, og- derved Gjenstande, der ligge noget længere
til höire eller venstre, bringes til at afbilde sig: i Kassen, uden at denne selv behöver at flyttes.
Forestiller SA. Retningen af Straalerne fra en fjern lysende Gjenstand, da ville disse, ved at g-aae
igjennem den convexe Side af Prismet, blive converg-erende5 ved den plane Side be ville de derpaa
lastes tilbag-e, og' atter, ved at gaae ucl af den concave Side blive noget mindre convergerende. Den
forskjellig’e Krumning: af Prismets to Sider tjener til at rette den Feil, der ellers fremkommer ved
Billedet, som en Folge af at det danner sig- paa en Plan, istedetfor paa en huul Kugleoverflade. Ved
denne, saavelsom ved den foregaaende Indretning- af Camera obscura vender tillige Tegneren Ryggen
til den Gjenstand, der skal afbilcles, hvorved lian kommer til at see det i Kassen dannede Billede
opret, hvilket derimod ikke var Tilfældet ved det forsi beskrevne.
Da Billederne, der danne sig- ved dette Instrument, ere smiildke, af meget livlige Farverog
tillig’e tage Deel i alle de Bevægelser, som de Gjenstande, der afbilde sig-, i samme Öieblik ere under-
kastede, saa anvendes det? foruden til Afkopiering-, ofte blot til morende Underholdning'.