Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

Forfatter: A.W. Hauch

År: 1838

Serie: Hauchs Physiske Cabinet. Andet Hefte.

Forlag: Den Gyldendalske Boghandlings Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 126

UDK: 53.084 Physiske St. F. TB

DOI: 10.48563/dtu-0000033

Første del: Andet Hefte, med 39 kobbere

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 220 Forrige Næste
sig* i den ene Sidevæg- af Kassen GU, saaleJes, som det sees paa Figuren. Herved beholde Undsen Plade og: Speilet beständigen samme indbyrdes Afstand, imedens man altid, ved enten at lofte eller sænke XXXII. begg-e, jkan bringe Straalernes Foreningspunkt til at falde paa Bunden af Kassen. Stillingen af Speilet og Lindsen med Hensyn til de indfaldende Straaler, er og-saa forandret saaledes, at Gjen- standen her sender Straaler til Speilet a, livorpaa de? efter Tilbagekastning herfra, gaae igjennem Lindsen b ind i Kassen. Dette Camera obscura har fremdeles il;l;e saa stor en Aabning- paa Siden, som det forrige, idet Tegneren ilslse behöver at have Hovedet og- den överste Deel af Kroppen inde i Kassen, hvorved denne kan være betydelig-en mindre. Paa den forreste Side af Kassen er nemlig g-jort et aflangt Indsnit, paa livis överste og underste Kant ere limede to Lister, imellem hvilke Brettet DE kan skydes til begge Sider. I dette Bret er atter indskaaret et mindre 5 aflangt fiirkantet Hul, hvorom der er anbragt en opliöiet Ramme BC, hvis yderste Rand er indhulet og: beklædt med Flöiel; imod denne Ramme læg-ger Tegneren den överste Deel af sit Ansig-t, saa at han Isan see igjen- nem Hullet ind i Kassen. Nedenunder denne Aabning- befinder sig- en anden, større, af samme Brede som Kassen, paa hvis Kanter der er fastgjort en Pose af ferniseret Töi, hvorigennem Tegneren stilsiser sin Arm, og: som Isan snores sammen om denne ved A. Hele Instrumentet er fremdeles forfærdig-et med böielige Kanter, saa at det kan foldes sammen og: nedpakkes i den underste Deel at Kassen L11A, hvorved det bliver meget let transportabelt. FEMTE INSTRUMENT. Endnu en tredie Construction af samme Instrument er forsi angivet af Chevalier^ og afbildet PI. 55, Fig. 2. Istedetfor Speilet og? den convexe Undse, som anvendtes ved de forrige, sees her Plade, et eneste Prisma A, der paa den Side, der vender imod Gjenstanden, der skal afbilde sig*7 er convext, XXXIII. paa den Side, der vender imod Aabningen IV ind i Kassen, er concavt, og paa den treclie Side plant, Fig. 2. og- forsynet med en Belægning:. Prismet er med sin ene Ende befæstet i en Messing: Indfatning: abc, der i Midten har en, igjennem Sidevæggen af Kassen BCDE gaaende Tap, der udenfor Kassen ender sig i en Knap, ved Hjælp af hvilken Prismet han dreies rundt om en horizontal Axe, saa at derved Gjenstantle, der lig-g-e liöiere eller lavere, kunne Lomme til at sende Straaler ind i Kassen. Da endvi- dere det Rör, der fra den överste Kasse BCDE g-aaer ind i den store, er rundt, saa Isan Kassen BCDE tillige dreies rundt om en vertical Axe, og- derved Gjenstande, der ligge noget længere til höire eller venstre, bringes til at afbilde sig: i Kassen, uden at denne selv behöver at flyttes. Forestiller SA. Retningen af Straalerne fra en fjern lysende Gjenstand, da ville disse, ved at g-aae igjennem den convexe Side af Prismet, blive converg-erende5 ved den plane Side be ville de derpaa lastes tilbag-e, og' atter, ved at gaae ucl af den concave Side blive noget mindre convergerende. Den forskjellig’e Krumning: af Prismets to Sider tjener til at rette den Feil, der ellers fremkommer ved Billedet, som en Folge af at det danner sig- paa en Plan, istedetfor paa en huul Kugleoverflade. Ved denne, saavelsom ved den foregaaende Indretning- af Camera obscura vender tillige Tegneren Ryggen til den Gjenstand, der skal afbilcles, hvorved lian kommer til at see det i Kassen dannede Billede opret, hvilket derimod ikke var Tilfældet ved det forsi beskrevne. Da Billederne, der danne sig- ved dette Instrument, ere smiildke, af meget livlige Farverog tillig’e tage Deel i alle de Bevægelser, som de Gjenstande, der afbilde sig-, i samme Öieblik ere under- kastede, saa anvendes det? foruden til Afkopiering-, ofte blot til morende Underholdning'.