Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

107 sioner; Billedet bliver ogsaa derved mere levende, men af mindre skarpe Omrids. For ved Hjælp af Plade dette Instrument at kopiere cn Gjenstand, pleier man at afridse den paa Glasset med Rodkridt, og XXXII. siden at overföre dette Rids paa Papir, ved at trykke dette fast imod Glasset. Derved vil Gjenstanden paa Papiret faae sin rigtige Stilling:, idet nemlig: paa Glaspladen de Dele afbilde sig? paa den höire Side, der i Virkelighed befinde sig- paa den venstre, og- omvendt. Da imidlertid det udvendige Lys svækker det paa Glaspladen frembragte Billede meget, saa fremstiller det sig- langtfra ikke saa smukt ogr levende som ved Camera obscuraj derimod kan man ved dette lettere erholde et Rids, medens Tegneren ved hiint ofte har ondt ved at skjelne de af ham selv trukne Linier, af Mangel paa til- strækkeligt Lys i Kassen. OTTENDE INSTRUMENT. Camera lucida. Et stort Fortrin for de hidtil anførte Instrumenter, deels med Hensyn til Lethed, saavel i at afridse det frembragte Billede, som til at transporteres fra Sted til andet, deels med Hensyn til Vil- haarlig'lieden af Billedets Störreise, har et äf Wollaston i Aaret 1807 opfundet Instrument, som han har kaldet camera lucida. PI. 55, Fig*. 5, a, forestiller et saadant, der bestaaer af et fiirsidig-t, ret- Plade vinklet Prisma G, hvori den ligeoverfor den rette Vinkel staaende stumpe holder 153°, og beg'ge de XXXIII. to andre spidse hver (>”1 Grad. Delle Prisma befinder sig: i en Messingindfatning:, saaledes, at den Fig. 3, a. ene Side G af Prismet er aldeles blottet, og i Indfatning-én paa de to andre Sider, nemlig- aed H, er der gjort Indsnit i Midten, saaledes som Fig*. 5, b viser, der forestiller Prismet med sin Indfatning fig. 3 b. seet ovenfra. II er en Plade af Messingblik, der er fastskruet til den överste Flade abcd af Indfat- ningen, og* som paa Midten har et Hul, hvilket under Brug-en af Instrumentet maa befinde sig: lig'e over Kanten af Prismet, men som i Fig“. 3, b er dreiet noget tilside, for at vise Formen af, og Stedet for Indsnittet i den överste Flade af Indfatningen. Denne Indfatning: er fremdeles forsynet med en i Forlængelsen af Prismets Axe udstaaende Stift ef, hvilken indstiles i et Hul, der befinder sig- i den överste Ende af Messingstangen EF. Denne er i E ved en Hængsel forbunden med Skruen DEC, der tjener til at befæste hele Instrumen- tet paa Kanten af et Bord. Ved denne Befæstning-smaade kan altsaa Prismet dreies om sin Axe, og Stangen EF gives en livillænsomhelst Heiclning: imod Bordpladen; lodret under Prismet lægges paa Bordet et Styklæ hvidt Papir. Har na Instrumentet den i Figuren ang’ivne Stilling’, og* forestiller SG en Straale fra et lysende Punkt foran Instrumentet, cla vil denne, efter to indvendige Tilbagekastninger fra Prismets Sider, saaledes som Figuren viser, gane ud igjen af Prismet tæt ved Kanten H, efter Retningen FH. Et öie? som befinder sig ved H, vil altsaa see det lysende Punkt i Forlængelsen af HF eller i Punktet P paa Bordet. Da de tilbag-eikastede Straaler træde ud af Prismet meg:et nær ved Kanten, saa vil en Linie fra Punktet P, der gaaer forbi Prismet, endnu kunne træffe Öiet; dette vil altsaa tillige kunne see en i Punktet P holdt Blyantsspids, og man vil saaledes paa Papiret kunne afridse den Gjenstand, hvis Billede viser sig: der. Da Öiet i H egentligen, ifölge Lovene for Tilbagelsastiimg-en, seer Billedet af Gjenstanden ligesaalangt neden under Prismet, som Gjenstandcn selv befinder sig: foran, saa vil man faae Billedet saa mange Gange lineairt formindsket, som Afstanden imellem Bordet og- Prismet er indeholdt i Afstanden mellem dette og Gjenstanden. Ved altsaa enten at flytte Instrumentet nærmere til eller længere fra Gjenstanden, eller ved at give EF forskjellig- Heldning’, og derved altsaa Prismet 14*