Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

109 TIENDE INSTRUMENT. Plade XXXIV. Tryllelygten. Tryllelyg-fen, den magiske Lygte, (Latema magica) er et Instrument, der ved Hjælp af con- vexe Glas fremstiller et forstörret Billede af forskellige enten g’jennemsiglig'e, paa Glas malede Figurer, eller af uigennemsigtige Gjenstande. Den tjener i Almindelighed Lun til Underholdning- og- Tidsfor- driv, og- bestaaer af en liirkantet Kasse PI. 54, Füg'. der Isan lukkes aldeles fæt, ory i hvis överste Flade, der har Form af et Tag’, er et böiet Ror, for at bortlede Rögen fra den Lampe, der anbrin- ges i Kassen. I den forreste Væg: er indsat et Rör HI, der bestaaer af flere S lyli lær, hvilte kunne bevæge sig* ud og- ind i hinanden ved Hjælp af en Sving-el med et Drev K, der er fastgjort paa det ved Kassen nærmeste Hör, og- som griber ind i en Tandstang-. Denne sidder med sin ene Ende fast i det yderste Rör I, og- ved altsaa at dreie Svingelen rundt, enten tilliöire, eller tilvenstre, Isan man enten forkorte eller forlænge Roret HI. Dette har fremdeles ved L en udvidet fiirfcantet Deel, der er aaben paa begge Sider, og- tjener til deri at indskyde forskellige Glasstykker, livorpaa de Gjen- stande, som man vil have fremstillet, ere malede med gjennemsig’tig'e Farver. Umiddelbart forved dette Sted befinder sig-, i den faste Deel af Höret, et convext Glas M, saaledes som det sees i det Gjennemsnit af Roret, der er afbildet i Fig-. 2. I det yderste Rör I befinder sig* ligeledes et convext Glas N, saalanol fra Lindsen M, at det endnu ved Rorets længste Udtrækning befinder sig' indenfor dennes Brændpunkt Disse to convexe Glas ville altsaa virke som een enkelt Lindse med foranderlig; Brændvidde, eftersom Roret er trukket længere eller kortere ud. Endelig- er inden i Kassen anbragt en argandsk Lampe, forsynet med et Huulspeil, der er slebet efter en Parabel. El saadånt Speil har nemlig- den Egenskab at haste alle de fra Brændpunktet udg-aaende Straaler tilbag-e parallelle med Parabelens Axe. Lampens Stilling- maa være saadan, at Flammen befinder sig- i Forlængelsen af den gjennem Rorene HI gaaende Axe. Da det ved disse Fremstilling-er kommer meget an paa at skaffe de Billeder og? Gjenstande. der shnlde afbilde sig, saa stærid belyste som muligt, hvorved Lam- pen bliver til et væsentligt Shkl.e, saa er et Gjennemsnit af denne afbildet PI. 5a, Fig, .2, der, ifölge det, der paa sit Sted er sagt om Lamper, vil være tilstrældidigen forstaaelig- af Tegningen. Man stiller nu Lampen paa ovennævnte Maade inden i Kassen og1 tillukker Dören, samt ind- sisyder i Aabningen ved L paa en saadan Maade et Glasstykke, hvorpaa der med g-jenneinsigtig'e Farver er tegnet en eller anden Figur, som f. Ex. en Mand, og livis Grund iövrig't er udfyldt med uigjennemsig-tig sort Farve, at Manden vender Hovedet nedad og Benene opadj Lampen vil da, ifölge det paraboliske Speils omtalte Egenskab, sende en Mængde parallelle Straaler ind i Roret HI. Der- ved vil den i Aabningen F anbragte Figur blive stærid belyst, og1 de derfra udgaaende Straaler ville nu, ved at g’aae igjennem Glassene M og? N (Fig. 2) brydes saaledes, at der danner sig- et omvendt Billede af den omvendte Gjenstand, altsaa et opret Billede af Gjenstanden etsteds i Forlængelsen af Rorenes Axe, der vil være nærmere ved eller fjernere fra Instrumentet, eftersom man, ved at skyde Röret I længere ud eller ind, bringer Gjenstanden til at befinde sig’ længere eller kortere udenfor Brændpunktet af Glassene. Anbringer man nu en Skjærm paa det Sted, livor Billedet danner sig, da vil Figuren vise sig’ derpaa med de samme Farver, hvormed den er tegnet paa Glasset, og- desto större, jo længere det danner sig- fra Instrumentet, eller jo nærmere man har bragi Glassene til hin- anden. Da Billedets Belysning: imidlertid tager af som Afstandenes Qvadrater voxe, saa indseer man, at man hun kan forstørre Billedet inden visse Grændser. Fig. 1. Fig. 2. Plade XXXV. Fig. 2.