Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

116 Plade SJETTE INSTRUMENT. XXXIII. , , , t , . Og'saa de IsatopfriSKe Mikroskoper ere i den nyere Tid bievne betydeligen fuldltommengjorle. Et af de fortrinligste Instrumenter af denne Slags liar Amici angivet, og- Goring- endnu forbedret; det förer Navn af Amici’s katoptriske Mikroskop, og- er afbildet paa PI. 55, Fig-. 4. I den nederste Ende A af Instrumentet AF befinder sig-, istedetfor ved de foregaaende en convex Lindse, et lille Huulspeil a, der er slebet efter en Ellipse. Et saadånt Speil har nemlig- den Egenskab at kaste de fra det ene Brændpunkt udgaaende Straaler tilbade til det andet Brændpunkt, hvor der altsaa vil danne sig et forstörret Billede af Gjenstanden. Dette Billede betragtes da, ligesom ved de forrige Mikroskoper, igjennem et Ocular, der her bestaaer af to planconvexe Lindser c og- d, der virke som en enkelt, og ere, i en uforanderlig Afstand fra hinanden, anbragte i et eget Ror, der Lan sisydes op og ned i den videste Deel ED af det underste Rör. Da man imidlertid ikke vel vikle Lunne anbringe Objectet i det nærmeste Brændpunkt af Speilet, uden at borttag-e en altfor stor Deel af de tilbage- kastede Straaler, og: heller ikke vilde hunne tilstræKkeligen belyse et paa denne Maade stillet Object, saa anvender man et lille Planspeil 1», der har en Heldning? af 45 Grader mod Axen af Speilet a til at lede Straalerne fra Objectet ind paa samme. Derved kommer Objectet til at befinde sigr i s udenfor Instrumentets Hör, der fölg-elig- maa liave en Aabning- ved B lig-efor det plane Speil, saaledes som Figuren viser. C er en Skrue, der igjennem en Sprække paa Roret gaaer ind i det Stykke, der bærer Planspeilet b, og’ som tjener til at lofte eller sænke dette, og- befæste det paa et saadant Sted, at det altid Lan befinde sig1 lig*e for Objectet. Diameteren af Planspeilet b maa ikke være större end af det elliptiske Speils Aabning-, for ihhe at borttag-e formang-e Straaler, og1 gjöre Billedet altfor mörkt. De övrige Dele af Instrumentet ere iövrigt aldeles liig de ved de forrige Instrumenter beskrevne, eller forstaaes umiddelbart af Figuren, der nemlig- viser, hvorledes Roret AF paa dets Arm PQ, Objectbæreren GU paa dens Arm ON, og Belysning-sspeilet K paa Armen ML, hver for sig: kunne sisydes op og" ned af Stang-en paa Stativet RS. Objectbæreren GU han fremdeles, ved at skydes frem og tilbag-e paa Armen bringes i en villtaarlig: Afstand fra Roret AF. For altsaa at benytte Instrumentet, indsætter man et Object i Objectbæreren, og: bringer denne i en saadan Stilling- imod Roret, at Afstanden fra Objectet s til det plane Speil 1), lagt til Afstanden fra dette fil det elliptiske Speil a er lidt större end dette sidstes Brændvidde. I delte Tilfælde ville, som ovenfor omtalt, Straalerne fra Objectet ved Tilbagekastningen fra 1) og- a danne et forstörret Billede i sz? hvilket da atter forstørres ved Ocularg-lassene c ogr d. Dette Instrument fremstiller Gjen- slandene, selv ved meget store Forstörringer, tydelige og- farvefrie, men temmelig’ morte, idet nemlig fra selv det bedste Speil tilbagekastes færre Straaler, end der gaae igjennem en Lindse af samme Aabning. Ved alle disse hidtil anförte Instrumenter anvendes i Almindelighed enten Sollyset eller Dags- lyset; men man har og’saa Mikroskoper, der i Særdeleshed ere indrettede til Lampebelysning-. Af disse er følgende (Adams Lampemikroskop) et af de fortrinligste. Plade SYVENDE INSTRUMENT. XXXVII. Fig. 1. Dette Instrument bestaaer af en stor fiirliantet Kasse ABCD (PI. 57, Fig-. 1) af en pyrami- ds 3- dalsli Form, og hvoraf Fig. 5 viser et Gjennemsnit. I den smalle Ende af denne Kasse er fastsiruet et Hör HI, i hvis yderste Ende I atter i nd skrues enten et större Convexglas i en Indfatning-, som