Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

5 bælg. Luften præsses fla ind i Rummet H, derfra gjeimem Hullerne D ind i Smelterummet og frem- Plade bring-er deri en saadan Hede, at man i en Ovn, som,er bygget efter denne Maalestok, i 20 Minutter l?an bringe Feldspatli i fuldkommen flydende Tilstand. Fig. 2 og 3. Kullene, som lægges i det indre Rum I, maae være omtrent af eens Störreise f. Ex. en Cubilt- tomme, hvilket man let opnaaer ved at lade dem g-aae gjennem 2 Sigter, hvoraf den ene har Huller af omtrent en Qvaclrattomme, og: som afsondrer de större Stykker, og: den anden mindre Huller, som kun lade de finere Kul falde igjennem. Man anvender i Almindelighed hessislæ Digler eller til meget tungsmeltelig-e Masser Gra- phitdigler. Man bruger ogsaa at opföre denne Art Ovne af Muurværls, men da ere de ikke transportable, som de her beskrevne, og Forbrændingen g-aaer heller ildke saa rask deri, da Muurværk er en siettere Varmeleder end Jern 5 men af samme Grund tabes der ogsaa ved disse Ovne mindre Varme. Til Smelteovne benyttes ogsaa Ovne med frit Lufttræk, almindelig-viis opförte af Muurværk og1 indvendig- i Ilclrumniet udfodrede med ildfast Leer. Askehullet staaer her i Forbindelse med en underjordisk Canal, som comimmicerer med Athmosphæren. Diglen staaer paa en Forliöining-, som hviler paa en Rist, hvorigjennem Trækket sheer. Indfyringen skeer i denne Art Ovne fra oven ligesom i de forhen beskrevne, men denne Aabning: han da tildækkes med en Jernplade udfodret med Chamotte. Fra den överste Side af Ildrummet, der sædvanlig: er 8 Tommer i Gjennemsnit og: liar en Dybde indtil Risten af 18 Tommer, g-aaer da en Aabning: til en Slsorsteen. Idet Luften ved den beskrevne Træhcanal og ved denne Skorsteen saa længe holdes samlet, saa skeer der et meget rask Træk gjennem disse Ovne, der give meget stærli Hede og: desuden ikke fordre en Blæse- bælgs Hjelp. TREDIE INSTRUMENT. Muffelovnen eller Probeerovnen, fremstillet i Perspectiv i PL 1, Fig:. 4, og* i Gjennemsnit efter Plade Linien ABC i Pl. 1, Fig*. 5, gjöres enten af Jernblilt og* udfodres da indvendig med Chamotte eller !• hedt af denne Masse. Den staaer paa et muret Askehul D, som paa Figuren fremstilles afbrudt, Fig. 4 og 5. er fiirlsantet og: löber ud i en pyramidal Kuppel, som foroven er forsynet med en Slsorsteen F, der er fastgjort til Hætten E, som med en Kant slutter om Muffelovnens överste Deel ogr efter Behag- han aftages eller paasættes. Risten G lig-g-er i samme Flade, som den överste Deel af det Muur- værk, livorpaa Ovnen hviler. Da Risten liar den doppelte Hensigt at skaffe en Aabning-, hvorigjennem Asken han falde ned og: Luften fra neden stigre op gjennem Brændmaterialet, saa giver man den bedst den Form, som sees i Fig“. 5, G. Gjennem Aabningen II, som efter Behag- han lukkes med Skod- derne I? der bevæge sig- i Falser, som tydeligst sees i Fig*. 5, skeer Indfyringen. Ligedannede Skodder K kunne luldte Aabningen for den egentlige Muffel for deri at holde Varmen mere samlet. Skodderne L paa Ovnens pyramidale Deel tjene til at regulere Lufttrækket. Paa Jernstænger M (Fig-. 3), der g-aae tvers over Ovnen, hviler den egentlige Muffel, som enten er gjort af Stöbejern, hvilket vel sjældnere er Tilfældet? eller af Chamotte, og" hvis Form tydeligst sees i Fig*. G. Paa Siden af den ere anbragte Hullerne A, hvilke skulle befordre Luftens frie Strømning- ud og- ind af Muflen. Foran 'Mullen er en Plade IV (Pl. 1, Fig*. 4) for derpaa af kunne sætte de Ting-, som udtages af Muflen; under denne Plade er fastgjort en Jernstang- O, som med en Hage griber ind i en paa Muffelovnen fastgjort Tap P og: saaledes holder Pladen paa sit Sted. !•