Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

O ft L ||ll 122 Plade XXXIII. Fiff. 7. Plade XXXVIII, Fig. 8. Fig. Ö, OTTENDE INSTRUMENT. Newtons Teleskop er afbildet PI. 58, Fig-. 8; det bestaaer af et stort dttehantet Træror, hvis ene Ende Ü er lukket med en Runcl^ den anden A. er derimod aaben$ af dette Ror viser Fiff. 9 et Gjennemsnit. I den lukkede Ende ved B befinder sig et Huulspeil, af samme Diameter som Roret; ved den aabne Ende A har Roret derimod paa Siden et rectangrilairt Hul, hvis underste Kant er Plade befæstet Skrue M', der gaaer igjennem Rammen, og dreies rundt ved et paa Enden af Stilken IK XXXIX. værende Eambjul, saaledes som Fig-. 12 viser seet ovenfra, og- Fig1. 15 seet fra Enden. Ovenpaa Fig. 12 og 13.begge Rammerne PQR og: STU befinde sig* desuden ved L og M Scalaer med JNoniusser, hvorpaa man kan aflæse, hvorstor en Vinkel Rorene danne med hinanden. Maaden, Lvorpaa Instrumentet stilles op og- ned i en vertical Plan ved Hjælp af den forskydelige Arm OF, er aldeles den samme, som ved den Pl. 58, Fig. 4 afbildede achromatiske Kildkert. SYVENDE INSTRUMEMT. Paa den ovenfor under tredie Instrument anförte Sætning-, at to Prismer af samme Slags Glas, der ere stillede saaledes, at det enes slsarpe Kant studer til det andels brede, og- som have en vis Heldniug imod hinanden, kunne ophæve hverandres Farveadspreduing-, forbundet med den Erfa- ring-, at en Gjenstand, der sees igjennem et Prisme med en saadan Stilling, at de indfaldende og’ ud- gaaende Straaler danne lig'estore Vinkler med Prismets Sideflader, sees med uforandret Størrelse, men at Gjenstanden derimod, naar den indfaldende Straale danner en mindre Vinkel med den Deel af Sidefladen, der vender imod den brydende Kant? vil vise sig: forstörret i en Retning-? lodret paa den brydende Kant, har Brewster grundet en ny Indretning: af Kikkert til smaae Forstörring'er, som han har givet Navn af Teinoskop. Dette Instrument er afbildet PI. 55, Fig. 7, og bestaaer af et fiirkantet Ror, hvori fire Prismer befinde sig’ i en saadan Stilling', som Figuren viser. Af disse tjener det förste, ABCD, hvis brydende Kant er horizontal, til at forstørre Gjenstanden i vertical Retning1; det andet EFGH, hvis skarpe Kant er vendt imod det försfes brede, til at ophæve de ved det förste frembragte Farver; ligeledes det tredie, IKLM, hvis brydende Kant er vertical, til at forstørre Gjenstanden i horizontal Retning-, og det fjerde, LMIN'O, til atter at achromatisere dette. Et Öie, der seer igjennem dette Ror, vil altsaa see Gjenstandene forstørrede baade i horizontal og- vertical Retnings samt frie for Farver. Da dette Instrument imidlertid hn han give en ringe Forstorring:, saa kan det ikke anvendes uden i de Tilfælde, hvor man han nöies mecl en saadan, f. Ex. til Theater- Mldkert, hvor det da har det Fortrin for de almindelige Kikkerter med Lindser, at Prismernes ind- byrdes Stilling ikke behöver at forandres, da disse intet Brændpunkt have, og Instrumentet altsaa uforandret han henvendes fra en fjern Gjenstand til en nær, og dog- give tydelige Billeder af beg-ge. Förend man havde lært at forfærdige achroinatiske Undser, var den eneste Maade at forskaffe sig- farvefrie Billeder paa ved større Instrumenter den, at anvende Speile til Objectiv; op selv efterat Speiltelesloperne i den nyere Tid for en stor Deel ere bievne fortrængte af de langt bekvemmere achromatislse Kikkerter, saa maa man dog? til de allerstørste Instrumenter endnu tage sin Tilflugt til Speilene? da man idetmindste hidindtil har fundet uoverstigelige VansLelißheder ved at forskaffe sig’ ret store homogene Flintglasstyldær. Folgende ere to af de bedste Constructioner af katoptriske Teleskoper.