Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

125 et Hjul b. Paa Axen af dette befinder sig- atter et Drev c, der griber ind i et Hjul d, hvilket, til- Plade ligemed Hjulet e befinder sig- paa Tappen til Skruen N. Hjulet e griber atter umiddelbart med sin XXXIX. Omkreds ind i det lig-estore Iljul f, der sidder fast paa Skruen M; de to Skruer, der ved M og: IN ere fastgjorte i Pladen CDEF, dreie sig- altsaa samtidigen, ligremeg-et, og- i modsatte Retninger. Paa den underste Side af Hjulet d er graveret en indcleell Cirkel, og ligefor denne er i Pladen GH udsliaa- ret en cirkelformig: Aabningr (Fig. 7) livorigjennem man Kan see et Stykke af den inddeelte Cirkel. Paa Röret I befinder sifj* desuden en Viser, der peger paa en paa Pladen GU anbragt, inddeelt Cir- kel. Paa Pladen d læser man altsaa hvor stort et Antal af hele Omdreining-er, og- ved Hjælp af Vi- seren af I, livorstor en Brolt af en Omdreining? hver Skrue har gjort, hvoraf, da man fjender Skrue- gang-enes Höide, umiddelbart folger, hvor stor Afstand der er imellem Centrerne af de to Halvlindser A og’ B. Fig. 8 og 9 vise Instrumentet i sin Forbindelse med Teleskopets Ror, nemlig” Fig-. 9 sect 8 °g9- bagfra, og- Fig. 8 seet fra Siden. Bag? paa Pladen CDEF er nemlig- et Drev, der griber ind i Tæn- derne af den omtalte Ring: paa Enden af Teleskopet, og- livis Axe ender sigr i et Skruehoved fc (Fig. 8); desuden fastholdes Instrumentet til Ringen, ved Hjælp af de to paaskruede Stykker h og i (Fig. 9). Ved Hjælp af dette Drev han altsaa Mikrometeret dreies rundt paa Enden af Teleskopet, saa at Skillelinien imellem Halvlindserne A og- B lan faae en hvillsensomlielst Stilling-, hvorved man saaledes Isan maale Diameteren paa en hvilkensomselst Kant. Befinder dette Instrument sig paa den omtalte Maade paa Enden af Teleskopet, da vil hver Halvlindse for sig- danne et Billede af Gjenstanden, der ville falde sammen til eet, naar hines Centrer falde sammen, men fjernes desto længere fra hinanden, jo længere Afstanden mellem Centrerne bliver. Bringer man nu ved Hjælp af Skruen I Glassene A og: B i en saadan Stilling’, at de to dan- nede Billeder netop berøre hinanden, da kan man let trigonometrisk beregne den tilsyneladende Dia- meter af Gjenstanden i Minutter og Seconder, idet den dertil svarende Vinkel er lüg- den, som to Linier fra Centrerne af A. og B til det Sted, livor Billedet danner sig-, gjöre med hinanden. Da man nu løjender Aistanden imellem Centrerne af Å og B, ved at aflæse de foretagne Omdreining-er paa Fi8- 7 Slaverne (Fig 7), og* Afstanden fra Ocjectivet til Billedets Sted, hvilken aflæses paa en ved C (Fig. 1) FiS- 1 anbragt Nonius, saa Isan man deraf let linde den sögte Vinkel. ELLEVTE INSTRUMENT. Langt beqvemmere i Henseende til Bestemmelsen, saavel af de sete Gjenstandes Diameter, Plade som deres Afstand, er folgende af Rochon angivne Mikrometer, der grunder sig' paa Lovene for XXXI81. Dyppeltbrydningen. Lægges nemlig- to ligestore tresidige Prismer af Ralkspath saaledes ovenpaa hinanden, som det er forestillet PI. 55, Fijp 9? af hvilke det ene BCD er slebet saaledes, at Hovedaxen er lodret Fig. o. paa den överste Flade BD, altsaa parallel med de fra et fjernt Punld S indfaldende Straaler; det andet ABC derimod er slebet saaledes, at Hovedaxen er lodret paa Fladen ABC, altsaa parallel med Kanten C, da ville de fra S kommende Straaler gaae aldeles ubrudte igjennem den förste Krystal til s, s' o. s. v.j ved Indtrædelsen i den anden Krystal ville de derimod dele sig i to: en sædvanlig brudt, sO, s'O", o. s. v.? en anden eiendommelig’ brudt sOz, s'O, o. s. v. Af disse fbrslij eiligen brudte Straaler ville altid to stöde sammen i et hvillætsomlielst Punkt O, og: et Öie som befandt sig- der, vilde see to Billeder af Gjenstanden, et i S og: et i S'? der ville staae desto længere fra hinanden? jo nærmere Öiet kommer til Krystallerne.