Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

Plade II. Den Varmegrad, som man Lan frembringe ved denne Lampe, afhænger af Karrets Nærhed ved Flammen, af dennes Störreise og- Oliens Godhed. Hvorledes Karrets Afstand fra Flammen kan varieres viser den beskrevne Indretning af Stativet; undertiden anvendes ogsaa en lavere Skorsteen for at bring-e Karret nærmere til Flammen. Flammens Störreise han deels forandres ved Vædens Tylslselse, deels ved at skrue den mere eller mindre höit op. Dog- maa den ikke skrues for höit op; thi naar dette sheer, da han al den Olie, som strømmer til, ikke forbrænde fuldstændig-; Lampen begynder at ryge og afsætter en betydeligere Mængde Sod end forhen. Denne Sod er desuden meget skadelig for Glasharret, som opvarmes; thi formedelst den ved Sodovertræfcket foraarsagede ulige Opvarmning springer det langt lettere end ellers. Den Olie, som anvendes, maa enten være Bomolie eller vel renset Roeolie; thi indeholder Olien slimede Dele, da forhulle disse sig- paa Spidsen af Vægen, og naar de ikke idelig: borttages, ville de der danne en Skorpe, som vil forhindre den raske Forbrænding". Men om man endog anvender den bedste Olie i vel construerede Lamper, er det dog ikke muligt at frem- bringe saa stærk en Hede med IMielamjjer som med Spirituslamper og* aldeles at undg’aae Sodning. Ved denne foröges endnu mere, som ovenfor sagt, den Vanskelighed, som Opvarmning- af Glaskar ved Lampeild altid har, nemlig at derved frembringes en for intensiv Hede paa enkelte Punkter, hvorved Glaskarrene let springe. Glödning af Platin- eller Sölvdigler er det derimod neppe muligt at frembringe ved Olielamper, og det er endog farligt at foretage den5 thi den Sod, som Lampen næsten altid tildeels afsætter, danner Kulforbindelser med Platinen, og- det smelter derved let Dette l»an endog1 undertiden være Tilfældet med Spiritus, naar Diglen bringes for nær ned til Vægen. Den her beskrevne Lampe l;an ogsaa anvendes til Forbrænding' af Spiritus, men for at udholde den derved frembragte stærkere Hede, maa Skorstenen gjöres af Blik, og man maa da have en Hætte til at sætte over Lampen, naar den er sluUket, for at forhindre Spiritusens Fordampning*, saaledes som den er beskreven ved den berzeliuske Spirituslampe (Pl. 4, Fig. 42). Skjærmen C han derimod da bortfalde5 thi det Lys, som Spiritusen giver med sin Forbrænding-, er ikke saa intensivt som Oliens. Dog- udmærker Berzelius’s Lampe sig’ ved sin simplere Construction, og* er nu ogsaa næsten den eneste anvendte. Plade III. Fig. 1—7. et horizontalt Gjennemsnit af den Cylinder, som indeslutte? Vægerne. FJERDE INSTRUMENT. Den arg-andske Lampe med 2 Væg?cr med dertil hörende Dele er fremstillet paa PI. 5, Fig’. 1—-7. I Fig. 1 sees hele Lampen med Oliebeliolcleren i Perspectiv, i Fig-. 2 et vertikalt, og- i Fig-. 5 A (Fig*. 2 og- 5) er et i begge Ender aabent Blikror, der forneden ved et liorizontalt Stylte er aldeles vandtæt forbundet med det videre Rör C, saa at derved dannes et forneden lukket men foroven aabent Rum, der paa den ene Side efter sin hele Længde har en vertikal Aabning1, hvorved det ved IJjelp af tvende tilloddede Blik- strimler er forbundet med et tredie paa samme Maade udshaaret Rör D (Fig. 2 og- 5), der atter for- neden ved et horizontalt Stykke er forbundet med et fjerde Rör E (Fig'. 2 og- 5), hvorved dannes et forneden lul&et men foroven aabent Rum. der gjennem en paa den ene Side efter hele Lajng-tlen gaaende vertikal Aabning1 communicerer med den foroven og1 forneden aldeles lukkede Canal F (Fig1. 1 og- 2). Denne staaer atter i Forbindelse med det Rör B (Fig-. 1, 2 og 5), som sætter Olie- beholderen C (Fig*. 1) i Forbindelse med Lampen. Uden om alle disse Cylindre ligger endnu en Cylinder G (Fig*. 2 og- 5), der kun er forbunden med de andre derved, at den er fastgjort til Canalen F. Fig. 2 og 3. I Mellemrummet mellem Rörene A. og C (Fig? 2 og 5) er den ene Væge fastgjort paa Ringe II