Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

’ : < '■ i" <»■ rv, J1" >■ &•• . Ä IOÄ?^:. ■>. i 90 »asaa® 18 Plade et Hör, der er forsynet med en Möltril«, hvori det Rör, som sees i Fig1. 4, Isan indsfcrues ved Hjelp "VI. af en derpaa anbragt Sfcrue. Delle Rör er i den ene Ende gjennemboret af en ganske fiin Aabning-. Fig. 4, Paa dette Rör han paasætfes en Spids af Platin, der uden at smelte han taale den Hede, hvorfor denne Spids udsættes under Blæsningen, medens Messing-spidser meget hurtigt forbrænde, saa at Fig. 5. Aabningen deri udvider sig-. I PI. 6, Fig. 5 sees denne Platinspids. Man bör være forsynet med 2 saadanne Spidser med Aabninger af forskellig: Vide for dermed at kunne regulere Tilstrømningen af Luft. Instrumentets Brug. Med det her beskrevne Blæseror han man let anstille forslgellig'e Forsög-, som tjene til at lære at hjende de forslsjellige Substantsers IVafur. Man kan paa denne Maade undersög-e om et Stof er flygtigt eller ikke, om det decomponeres ved Heden eller ikke, om det er smelteligt og: hvilke Phænomener det viser, naar det sammensmeltes med andre Substantser 5 man ikan ilte og afilte Stofferne ved Blæseroret. Vil man ved Blæseroret forstærke den Hede, som Flammen af en Olie- eller Spirituslampe eller af et Lys er istand til at frembringe, da paasætter man Plafinspidsen, som rettes mod den nederste Deel af Flammen, saaledes at det Punkt deraf, hvor den anbringes, ligg-er omtrent i samme horizontale Linie, som Vægens Spids, og man blæser nu gjennem Roret., idet man udspiler Kjæverne og* trækker Veiret gjennem Næsen. Kun paa denne Maade bliver man istand til i længere Tid at vedligeholde en stadig: Blæst igjennem Roret og* til at udholde dette Arbeide, uden at det angriber Lung-erne; og ved at blæse paa denne Maade bmng-er man en Strom af atmosphærisk Luft, som altsaa indeholder Ilt, den til Forbrændingens Vedligeholdelse nödvendig-e Luftart, ind i Flammen, hvorimod man, ved at blæse Luft fra Lungerne gjennem Roret, bringer Kulsyreluft ind i Flammen, hvis varmende Evne derved dike vikle tiltage. Flammens sædvanlige Forhold modificeres betydeligt ved den Lnftström, som indbringes deri ved Blæseroret. I en Flamme, der brænder under de sædvanlige Forhold, viser sig- ved Basis en mörkeblaa Deel, som bliver smallere jo mere den fjerner sig fra Vægen og' tilsidst g-anslæ forsvinder der, hvor Flammens Sider slige lodret opad. Midt i Flammen er en inörlt Deel, som dannes af de fra Vægen opstigende brændbare Luftarter, som ikke kunne brænde paa dette Sted af Mangel paa Udluft. Ombring1 denne mörke Deel er den egentlig lysende Deel, paa hvis Kanter man bemærker en lidet lysende Omgivelse, som mod Spidsen bliver bredere. I denne skeer den eg-entiig-e Forbrænding’, og- den er den varmeste Deel af Flammen. Paa det Sted, hvor den nederste blaa Kant ophorer, har denne varme Deel sit hedeste Punkt. Naar man nu med Blæseroret blæser Udluft ind i Flammen, saaledes Flg 6 som det forestilles i PI. 6, Fig. 6, saa viser sig- foran Blæserorsspidsen en lang- blaa Flamme, der er den samme som i den fritbrænclende Lysflamme viser sig1 med Basis deraf, saaledes at den nu er concentreret i Midten paa el mindre Rum ogr danner en smal Cylinder, istedetfor at den för var et Hylster omkring* Flammen. Foran Spidsen af denne Flamme er det hedeste Punkt ligesom i den frie Flamme, men da Heden ved Blæseroret er concentreret paa et enkelt Punkt ? saa har den en langt större Intensitet og kan smelte og? forflygtige Stoffer, hvorpaa den frie Flamme slet ikke Jkan virke. Man kan ved Blæseroret ilte og- afilte Stofferne, eftersom man holder dem paa forskellige Steder. Iltningen bevirkes ved at holde Proven foran Spidsen af Flammen; jo længere den kan holdes derfra, jo bedre skeer Virkningen, naar man kun lian frembringe den nödvendig-e Varme5 hvorhos