Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

20 Plade Bordet 9 og Spidsen I reties mod den antændte Væge. Ved Glasblæsning’ kommer det særdeles meget VI. an paa at danne Flammen af den rette Beskaffenhed, men derfor Itunne vanskeligt gives bestemte Regler. Flammens Godhed afhænger ofte tam af et Haarbsred mere eller mindre i Lampens og Blæserorets relative Stilling. Flammen er god, naar den er lidet lysende, afrundet mod Enden og- brænder med en egen Lyd, saa at man kan see og* höre, naar Flammen er god. En stille, lysende og Mart brændende Flamme afsætter Sod paa Glasset uden at smelte det. Man lærer bedst at danne en gfotl Flamme ved at öve sig* med det Blæseror9 som blæses med Munden. § 9. Instrumenter, som tjene til Filtrering, Filtrering er en af de hyppigste og: vigtigste Operationer for Chemilteren. De Midler, som anvendes for at iværksætte den, ere höist forslgeilige. Hvor större Masser skulle filtreres uden at man bryder sig* om, at det Gjennemlöbne er ganske Hart, anvendes vel udvasket Lærred, der befæstes i en fiirkantet Ramme af Træ, forsynet med flere opstaaende Spidser, hvorpaa Lærredet fastgjöres. Naar man derigjennem har filtreret en Vædske? som indeholder et l.austislt Alkalie eller en Syre, da maa Lærredet hnrtig’t udskylles i reent Vand, for at det il;he sisal angribes. Til mangle andre Filtrering’er betjener man sig af et uldent Töi eller af Filt, der liar Form af en spids Pose, saaledes søm Hatle- mag-erne först danne det til deres Fabrikat bestemte Filt. Hvor derimod Vædsker skulle filtreres, som fuldkommen skulle slulles fra de deri svævende uopløselig^ Dele? anvendes Tryltpapiir som Filtrerings- middel. Dette Papiir maa være af en saadan Beskaffenhed, at Væclsken lober hurtigst og* fuldkommen Klar igjennem. Graat Karduspapiir, saaledes som det ofte anvendes, er aldeles forkasteligt da den gjennemlöbne Vædslte bliver blandet med Haar og- Uldtrevler. Papiret klippes cirkelrundt, og- foldes saaledes, at det danner Overfladen af en Kegle og1 lægges i en Tragt, som tjener det til Understötnin|j, Naar Tragtens Sider hælde mod hinanden under en större Vinkel end 60<\ da trykker Vædshen Papiret for fast mod Tragtens Sider, og: den löber derfor vanskeligt igjennem. Hælde derimod Siderne under den angivne Vinkel, da g’aaer Filtreringen let for sig:. For endnu mere at befordre Hurtiglieden har man sögrt hun at understøtte Papiret paa enlselte Punkter. Man har saaledes gjort Tragtens indvendige Side kruset efter Længden , eller stukket tynde Glasstrimler eller Træpinde necl mellem Tragten og* Filtret. FÖRSTE INSTRUMENT. Fig.lOogll. A (PL 6, Fig;. 10 og: II) er en Glastragt, der med sin Tud slutter i Flashen B (Fig. 10 og* 11). I Tragtens Tud er löst nedsat en gjennemboret Glasprop C. I den överste Deel af A hviler en Ring af tyndt Biilt eller bedst af Glas, hvori er indsljaaret flere Fordybninger. I disse hvile en Mængde tynde Glasstæng-er, hvis anden Ende stoller sig: til den udvendige Side af Proppen C. Denne Ende er Mleformigr afsleben, for at Stængerne bedre kunne slutte i Fordybningen mellem C og: A. Trag-ten kan dæhltes med et Glaslaag-, som er forsynet med en Knap D (Fig-. 10). Herved udelukkes Stöv og üreenlig'heder under Filtreringen. Instrumentets Brug: forstaaes let af det Foranforte uden videre Beskrivelse.