Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

50 Plade Instrumentets Brug. XI. Naar dette Apparat sisal anvendes til det angivne Brug-, bringes den Masse, som sisal gjære, i Kolben AB. Roret LIM fyldes med*smeltet grovsfödt Chlorcalcium eller andet sfærltf vaiidfrækkende Stof, de woulfiske Flasker med Barytvand, Kalkvand eller et andet Stof, som let optager Kulsyreluft og: Gasometret med Vand. Kolben sættes paa et maadeligl varmt Sted. Bestaaer den Masse, som b ring-es i Kolben AB, af en Oplosning- af Sukker i Vand, blandet med et qvælstofholdig’t organisk Stof, som indeholder Planteliim og1 Planteægrgehvidestof, udsættes den for en Temperatur imellem 10° og- 50°, bedst henved 20°, og* fylder Massen hun en Deel af Kolben, hvis övrige Deel er fuld af atmosphærisli Luft, da vil der efter nogen Tids Forlob beg-ynde en indre Bevæg-else i Massen, man vil see Luftbobler stige op i de woulfiske Flasker og: tildeels absorberes af Vædsken deri, men tildeels graae ind i Gasometret og? fortrænge Vandet derfra. Lader man Massen henstaae, indtil Bevægelsen deri og- Luftudvikling-en er ophört, da vil man finde, at den sukkerholdige Vædshe er forvandlet til en spirituøs Vædsltej havde man veiet den förend Forsög-et og nu veier den efter Forsonet, da vil man finde, at den har tabt i Vægt. Lægges derimod den Forøgelse i Vægt, som det vandtræhlsende Stof i LIM har modtaget ved det Vand, som det har optaget, til Vægt- forøgelsen af Vædslsen i O og- P, hvori er optagen Kulsyre, saa vil man finde, at den derved frem- komne Sum netop svarer til Vægttabet i AB. I Gasometret er derimod netop den Mængde atmo- sphæriske Luft, som fyldte Apparatet, förend Operationen begyndte, bleven optaget. Den Proces, som er foregaaet i Massen, haldes Viingjæring-, og- Sukkeret er efter det anförte adskilt i Viinaand og- Kulsyre. Flasken H er bestemt til at optag-e de Dele af den gjærende Masse, som kunne være drevne op i Roret C af den udviklede Kulsyre. Det samme Apparat kunde ogsaa tjene til at imdersog’e de Luftarter, som udvikle sig" ved Stoffernes forraadnende Gjæring’^ hun vilde Forsøget blive noget vanskeligere at anstille, fordi der udvikles flere Luftarter, som ikke absorberes af Vædsken i de woulfiske Flasker, og som samle sig i Gasometret; og man vilde maaskee endog1 nødsages til at modificere Apparatet nog-et anderledes. De Luftarter, som udvikles ved den forraadnende Gjæring-, ere liöist fvrskjeilige efter Legemernes forslsjel- lige Beskaffenhed; men i Almindelighed ere de Kulsyre, Ammoniak, som oftest Kulbrint, Svovlbrint og: flere svovlholdige luftformige Kulforbindelser. Hvorledes disse Luftarters Natur nöiere bestemmes, han her ei angives. § 14. Instrumenter, som tjene til den quantitative Bestemmelse af de organiske Stoffers fjernere Bestanddele. Bestemmelsen af de organiske Leg-emers Elementer skeer i Almindelighed ved at bevirlæ en Iltning' deraf. Kulstof forvandles derved til Kulsyre, Brint til Vand; hn Qvælstof iltes ikke. Har man nöie veiet Ovantummet af det dannede Vand ogp maalt Volumen af den udviklede Kulsyreluft og Qvælluft , saa han man deraf finde Sammensætningen af det Legeme, som undersög-es, naar man bestemmer Iltmæng-den deri ved at tage Hensyn til Iltmæng-den i Kulsyren og Vandet og1 til den til Forbrændingen forbrugte Mæng-de Udluft.