Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

Forfatter: A.W. Hauch

År: 1838

Serie: Hauchs Physiske Cabinet. Andet Hefte.

Forlag: Den Gyldendalske Boghandlings Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 126

UDK: 53.084 Physiske St. F. TB

DOI: 10.48563/dtu-0000033

Første del: Andet Hefte, med 39 kobbere

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 220 Forrige Næste
 52 Plade Rör til Kjölapparatet. Dette bestaaer af et stort Glas, som fyldes med Vand, og hvorigjennem der XII. gaaer et slangeformigt böiet Rör, som ved sin ene Ende staaer lufttæt i Forbindelse med det fra C kommende Ror, og hvis anden Ende er forbunden med et Rör, som g-aaer til et med vand trækkende Midler fyldt Glasror. De övrige Dele af Apparatet ere allerede forhen beskrevne. Instrumentets Brug. Skal dette Apparat bruges i den antydede Hensigt, da sammenstilles dets Dele i den beskrevne Orden. Gasometret G fyldes med Ildluft, Rorene F og- O med smeltet og grovstödt Chlorcalcium, de woulfislse Flasker med liaustisk Kali lad, Kjölapparatet med Vand og* Oliebeholderen med Olie, efter at Vægren er indsat paa sit Sted. Paa Vægen fastgjöres et lille Stykke Phosphor, som antændes ved en glödende Jerntraad, som stilskes ned gjennem den överste Aabning paa Cylindren P, der hurtig atter tillukkes 5 nu aabnes Hanen paa Gasometret, saa at Luften strømmer til. Luften gaaer forst gjennem Röret F, for at den kan være fuldkommen tör, naar den kommer i Berøring* med Olien. Ved Forbrænding-én dannes Kulsyre, som oplagres af Luden i de woulfiske Flasker, og* Vand, som deels condenseres i Flasken C og: i Kjölapparatet, hvorfra det drypper ned i C, og- deels optages af de vandtrækkende Stoffer i Roret O. Kun den atmosphærislse Luft, som fyldte Karrene, eller nogen Ildluft, som formedelst et stærkt Tryk kunde strömme ufortæret gjennem Ilden, vil optages i det sidste Gasometer. Vil man fortsætte Forbrændingen længer, end Mængden af Olie i B tilsteder, da kan man paa Oliebeholderens Hane H skrue et nogle Fod langt Ror, forsynet med en Tragt, og gyde Olie deri; denne vil trykkes ned i Oliebeholderen formedelst den trykkende Colonnes Höide. Har man förend Forsonet veiet Flasken C9 Roret O med de deri værende Stoffer og- de woulfislse Flasker med Luden, og- man nu veier dem efter Forsög-et, erfarer man deraf Mæng-den af den dannede Kulsyre og: af Vand. IVaar man da tillige tag-er Hensyn til Mængden af den forbrudte Ild- luft, da han man let bereg-ne Mæng-den af Kulstof, Ilt og: Brint i Olien. Dogr opstaaer herved en stor Vanskelighed, som gjör at denne Methode ikke kan give nöiagtige Resultater. Vægen fortæres nemlig’ tildeels under Forbrændingen, og: man veed da ikke, om den fundne Mængde af Kulstof, Ilt og Brint alene hidrører fra Olien, eller hvor meg-et af disse Bestanddele der har dannet sig: af Vægen. Denne Methode til Analyse af Olie maa derfor staae tilbage for de nyere Fremg’ang’smaader. ANDET INSTRUMENT. Det Apparat, som Liebig* forsi liar angivet og- benyttet til org-aniske Elementaranalyser, sées Plade Pi. 15, Fig:. 2 og 5. A (Fig;. 2) er en lille Ovn af Jernblik, bag-til aaben. Den ligaer paa en XIII. Klods B, saaledes at den hælder lidt med sin forreste Ende. Indeni ere anbragte flere Stykker C af Fig. 2 og 3. Jern Mik, der paa Midten ere lidt udskaarne, .saaledes at de kunne tjene til Underlag? for et Glasror D af stærkt tungtsmelteligt Glas, som fcan taale Rödg-lödliede uden at smelte og: ikke spring-er ved en ikke altfor uforsigtig: Ophedning og Afkjölingr. Dette Rör er i sin ene Ende udtrukket til en Spids, og- læg-g-es saaledes i Ovnen, at Spidsen vender opad. I dette Ror er ved Hjelp af en gjennemboret Korkprop indkittet et Hör E9 i hvis anden Ende paa samme Maade er fastgjort et hort Glasror F? der ved et Caoutchoucrör er forbundet med Glasroret G. Dettes Form forstaaes let af Tegningen 5 paa dets opstaaende Ender er det udblæst til tvende Kugler K og L og paa Midten til 5 Kugler, M, IV og- P? der dogp staae i indbyrdes Forbindelse. Den anden Ende deraf er forbunden med Roret II, der er understottet af Stativet I.