Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

Forfatter: A.W. Hauch

År: 1838

Serie: Hauchs Physiske Cabinet. Andet Hefte.

Forlag: Den Gyldendalske Boghandlings Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 126

UDK: 53.084 Physiske St. F. TB

DOI: 10.48563/dtu-0000033

Første del: Andet Hefte, med 39 kobbere

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 220 Forrige Næste
54 Plade strømmende Qvælluft, og- som vilde foraarsage et Vægttab. Af den fundne Kulsyremæng’de og- Vand- XIII. mæiigdeberegnes nu let Mæng-den af Kulstof, Brint og1 Ilt i det Legeme, som analyseres, idet den Mængde Ilt, som Kulsyren og: Vandet indeholder, mere end den Mængde, Kobberiltet har afgivet, og- hvilken bestemmes ved dettes Vægttab, maa hidrøre fra det organiske Legeme. Da Veining-en af Forbrændingsroret för og efter Forbrændingen vanskeligt giver nogret nöiagtigt Resultat, paa Grund af den Forandring* i Vægt, som Roret let lider ved Glödningr, saa bestemmes Iltmæng-den bedst ved at drag-e Vægten af Kulstof og: Brint fra den Vægt., som det anvendte Legeme havde. Er det Legeme, som undersøges, flygtigt, men dogp i fast Tilstand, er Fremgang-smaaden i Hovedsag-en lüg? den beskrevne, hn at man da maa læg'ge en större Masse Kobberilte i den aabne Ende af Roret foran det organiske Stof, og at Ophedning-en af Roret maa skee meget langsomt. Er den Substants, sotn skal analyseres, i flydende Tilstand, saa bringer man den i en lille langag-tig- Glashugle af tyndt Glas med en meget fiin Aabningp, hvilken Fylding- sheer ved at opvarme Kuglen og- lade den af kjole, medens man holder Aabning-en under Overfladen af Vædshen, som stiger op deri. Den fyldte ogp veiede Kugle bringes derpaa ind i Forbrændingsroret, som fyldes vel med Kobberilte og paa den beskrevne Maade sættes i Forbindelse med Luftpompen. Ved Udpompningen udjages nu Vædsfcen af Forbrændingsroret og" blandes med Kobberiltet. TREDIE INSRTUMENT. Det af Liebig- angivne Apparat til qvantitative Analyser af de Stoffer, som indeholde Qvæl- fig.. 4. sfof? sees PI. 13, Fig. 4. A er en Ovn af ildfast Leer, forsynet med 2 Dörre^ B og: C. Den överste B tjener til Indlægning* af Brænde, den nederste C förer ind til Askehullet. Mellem beg-g-e ligger en Rist. Over denne Ovn liviler paa 2 Stænger D et Glasror E af stærkt tung-fsmelteligl Glas. Det er ved sin ene Ende ved et Caoutchoucrör forbundet med en lille Retort F og: ved den anden ved Hjelp af en Korkprop med et Glasror G, der atter staaer i Forbindelse med H, hvorfra g’aaer et böiet Hör ind under en Glasldokke K, der staaer i et videre Glas L, og er fastholdt i sin Stilling- ved en Art Glastrag-t, der fastklemmes ved Klemmen M. IV, O og P ere Stativer, der tjene til at understøtte Apparatets forskellige Dele. Instrumentets Brug. Analysen af organiske Stoffer, som indeholde Qvælstof, er forbunden med langt flere Vanske- ligheder end Analysen af qvælstoffrie Substantser. Er Mængden af Qvælstof meget ring-e, saa frem- bringer den atmosphæriske Luft i Apparatet store Differentser, da man er nödsaget til at bestemme Qvælstoffet som Qvælluft. Er derimod Mæng-den af Qvælstof meget stor, saa iltes let en Deel deraf til Qvælstoftveilte, som ved den atmospliæriske Luft i Apparatet forvandles til Salpetersyrling*. For at bestemme Qvælstoffet med nogenlunde JVoiagtig’hed har Liebig: angivet et Apparat, der dog- langt fra giver saa fuldkomne Resultater, som det til de qvælstoffrie Leg-emers Analyse angivne, da Dannelsen af Qvælstoftveilte meg-et vanskelig- aldeles undgaaes. Man maa derfor ofte gjentagr Bestemmelsen af Qvælstof, og- ikke tag-e et Middeltal af alle Forsög-ene, men hun af dem, ved Irvillse man har erholdt en fuldltommen farvelos Luft, og ved hvilke Qviksölvet under den Klokke, hvori man har opfanget Luften, slet ikke har været angrebet. Man bestemmer Mængden af Kulstof, Ilt og Brint paa den ved det foregaaende Instrument beskrevne Maade.