Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte
Forfatter: A.W. Hauch
År: 1838
Serie: Hauchs Physiske Cabinet. Andet Hefte.
Forlag: Den Gyldendalske Boghandlings Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 126
UDK: 53.084 Physiske St. F. TB
DOI: 10.48563/dtu-0000033
Første del: Andet Hefte, med 39 kobbere
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
54
Plade strømmende Qvælluft, og- som vilde foraarsage et Vægttab. Af den fundne Kulsyremæng’de og- Vand-
XIII. mæiigdeberegnes nu let Mæng-den af Kulstof, Brint og1 Ilt i det Legeme, som analyseres, idet den
Mængde Ilt, som Kulsyren og: Vandet indeholder, mere end den Mængde, Kobberiltet har afgivet, og-
hvilken bestemmes ved dettes Vægttab, maa hidrøre fra det organiske Legeme. Da Veining-en af
Forbrændingsroret för og efter Forbrændingen vanskeligt giver nogret nöiagtigt Resultat, paa Grund
af den Forandring* i Vægt, som Roret let lider ved Glödningr, saa bestemmes Iltmæng-den bedst ved
at drag-e Vægten af Kulstof og: Brint fra den Vægt., som det anvendte Legeme havde.
Er det Legeme, som undersøges, flygtigt, men dogp i fast Tilstand, er Fremgang-smaaden i
Hovedsag-en lüg? den beskrevne, hn at man da maa læg'ge en större Masse Kobberilte i den aabne
Ende af Roret foran det organiske Stof, og at Ophedning-en af Roret maa skee meget langsomt.
Er den Substants, sotn skal analyseres, i flydende Tilstand, saa bringer man den i en lille
langag-tig- Glashugle af tyndt Glas med en meget fiin Aabningp, hvilken Fylding- sheer ved at opvarme
Kuglen og- lade den af kjole, medens man holder Aabning-en under Overfladen af Vædshen, som stiger
op deri. Den fyldte ogp veiede Kugle bringes derpaa ind i Forbrændingsroret, som fyldes vel med
Kobberilte og paa den beskrevne Maade sættes i Forbindelse med Luftpompen. Ved Udpompningen
udjages nu Vædsfcen af Forbrændingsroret og" blandes med Kobberiltet.
TREDIE INSRTUMENT.
Det af Liebig- angivne Apparat til qvantitative Analyser af de Stoffer, som indeholde Qvæl-
fig.. 4. sfof? sees PI. 13, Fig. 4. A er en Ovn af ildfast Leer, forsynet med 2 Dörre^ B og: C. Den överste
B tjener til Indlægning* af Brænde, den nederste C förer ind til Askehullet. Mellem beg-g-e ligger en
Rist. Over denne Ovn liviler paa 2 Stænger D et Glasror E af stærkt tung-fsmelteligl Glas. Det
er ved sin ene Ende ved et Caoutchoucrör forbundet med en lille Retort F og: ved den anden ved
Hjelp af en Korkprop med et Glasror G, der atter staaer i Forbindelse med H, hvorfra g’aaer et
böiet Hör ind under en Glasldokke K, der staaer i et videre Glas L, og er fastholdt i sin Stilling- ved
en Art Glastrag-t, der fastklemmes ved Klemmen M. IV, O og P ere Stativer, der tjene til at
understøtte Apparatets forskellige Dele.
Instrumentets Brug.
Analysen af organiske Stoffer, som indeholde Qvælstof, er forbunden med langt flere Vanske-
ligheder end Analysen af qvælstoffrie Substantser. Er Mængden af Qvælstof meget ring-e, saa frem-
bringer den atmosphæriske Luft i Apparatet store Differentser, da man er nödsaget til at bestemme
Qvælstoffet som Qvælluft. Er derimod Mæng-den af Qvælstof meget stor, saa iltes let en Deel deraf
til Qvælstoftveilte, som ved den atmospliæriske Luft i Apparatet forvandles til Salpetersyrling*. For at
bestemme Qvælstoffet med nogenlunde JVoiagtig’hed har Liebig: angivet et Apparat, der dog- langt fra
giver saa fuldkomne Resultater, som det til de qvælstoffrie Leg-emers Analyse angivne, da Dannelsen
af Qvælstoftveilte meg-et vanskelig- aldeles undgaaes. Man maa derfor ofte gjentagr Bestemmelsen af
Qvælstof, og- ikke tag-e et Middeltal af alle Forsög-ene, men hun af dem, ved Irvillse man har erholdt
en fuldltommen farvelos Luft, og ved hvilke Qviksölvet under den Klokke, hvori man har opfanget
Luften, slet ikke har været angrebet. Man bestemmer Mængden af Kulstof, Ilt og Brint paa den
ved det foregaaende Instrument beskrevne Maade.