Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

Forfatter: A.W. Hauch

År: 1838

Serie: Hauchs Physiske Cabinet. Andet Hefte.

Forlag: Den Gyldendalske Boghandlings Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 126

UDK: 53.084 Physiske St. F. TB

DOI: 10.48563/dtu-0000033

Første del: Andet Hefte, med 39 kobbere

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 220 Forrige Næste
76 Plade indvendige Flader tjene som Speile; de ere stillede saaledes imod hinanden, at deres ene Kant sioder XXIII. sammen, og1 de andre to Kanter ere holdte ud fra hinanden ved mellemsltiidfe Proppe. Fig-. 2, der Fig. 2. forestiller et Gjennemsnit af Roret, viser dette, idet a og b ere Speilene og c en af Proppene, der holde disse i deres Stilling. Vinkelen m, som Speilene danne med hinanden, er tillige afpasset saa- ledes, at den enten udg-jör eller overhovedet en hvilhensomlielst anden Iig:e Deel af 560°. Ved det Instrument, som Figuren forestiller, er Vinkelen eller 45°, af Grunde, som siden startle blive anforte. Stiller man nu Instrumentet saaledes, at der falder Lys ind af Enden II, da ville de gjennem- sig’tig’e Gjenstande, der befinde sig? i Kapselen HL, blive belyste, og? sende Lysstraaler til Vinkelspeilet ab i Roret LI. Rummet imellem Speilene , og- de Gjenstande, der befinde sig- lig-efor dette Rum, ville altsaa vise sigp saaledes gjentagne, som ved Vinkelspeilet er forklaret, og de i Kapselen uordentligt imellem hinanden liggende Smaating ville vise sig; aldeles symmetrisk fordeelte paa en Cirkelflade. F e 10 9 °ff forestiller dette tydeligere, idet AB og AC ere Speilene, ED og DF Gjenstandene, der speile sig*. For ihfce at gjöre Figurerne mere indviklede end nodvendig-t, er der hun forestillet 2 af disse. Fig:. 8 viser, hvorledes Gjenstandene danne en Brands rundt om Cirkelen, naar Instrumentet er dreiet saaledes, at Vinklens Aabning? vender nedad, og altsaa Gjenstandene samle sig- der; af Fig. 9 sees, at der dannes en Stjerne omkring? Centrum, naar Toppen af Vinlden vender nedad 5 Fig-. 10 viser, hvorledes Figuren bliver mere regelmæssig-, naar Vinkelen udgjör | af Cirkelens Pheripherie, end naar den, som ved Fig-, 8, udg-jör Da iövrigt Gjentag-elserne voxe i samme Forhold som Speilenes Heldningsvinkel bliver mindre, saa g-iver man Speilene sjelden en större Heldningsvinlsel end 60° eller 45° ; dog- gjör man paa den anden Side heller ikke Vinkelen altfor liden, da derved Antallet af de sigp speilende Gjenstande bliver altformeget formindsket. FEMTE INSTRUMENT. Det uendelige Gallerte. Plade ABCD (PI. 25, Fig1. 4, a) er en stor fiirliantet Kasse, hvoraf den ene Sidevæg- i Figuren XXV. foresfilles borttaget. Beg-g-e Enderne AB og* CD ere indvendig- beklædte med Speilg-las, af hvilke Fig. 1. det ved CD maa liave et Indsnit foroven ved E, paa hvilhet Sted Kassen selv ogsaa er gjennemskaa- s ren. De to lange Sider AD og- BC ere forsynede med Tegninger, der enten forestille Stylther af et Gallerie, en Række Træer, eller deslig-e; Bunden er ligeledes beklædt med Papir, der er tegnet som Gulv med Fliser (saaledes som Fig-. 1, b viser), eller som g-rön Jord, hvis Tegningerne paa Siderne skulle forestille en Allee, og- saa fremdeles. Kassen er foroven bedækket med et gjennemsigfigt Laag-, der dog- hun maa tilstede det nødvendige Lys, men ilslæ Billedet af udvendige Gjenstande Adgang» til Kassen; den maa derfor bestaae af Glas, enten overtrukket med Flor, eller bedre med Oliepapir. An bringer man nu Öiet iE, da vil man see de paa Sidevæg-grene ogr Bunden afbildede Gjenstande gjentag-e sig- i det uendelige, idet nemlig- disse kastes tilbage fra det ene Speil til det andet, fra dette atter til det forste og- saaledes fremdeles, saalæng-e indtil Billederne ved et stort Antal Tilbagekast- ninger tabe saa meget i Lysstyrke, at de ikke længere kunne gjöre et tilstrækkeligt Indtryk paa Öiet. Forestillede altsaa Tegningerne paa Sidevæggene Stykker af et Gallerie eller en Alice, o. s. v., saa ville disse vise sig- som fortsatte i det Uendelige. Da Billederne for hver ny Tilbagekastning tabe i Lysstyrke, og- altsaa hvert nyt Billede bliver svagere^ saa vil dette og-saa bidrage betydeligt til at for- höie Virkningen af Indtrykket, idet Afstanden beständigen derved synes at voxe.