Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

78 Plade samle sig? i et Punkt foran Speilet, der vil lig-g-e i forsljellig' Afstand fra dette, eftersom Straalerne XXV. förend Tilbagpekastnmg'en vare converg'erende, parallelle eller divergerende. I det Tilfælde, hvor de indfaldende Straaler vare parallelle, kaldes det Punkt, hvor de efter Tilbagpehastning^en forene sig:, Focus eller Brændpunkt Omvendt ville altsaa Straaler, der fra dette Punkt g'ik divergerende ud til de fbrslijellige Punkter af Speilet, kastes saaledes tilbade, at de efter Tilbagekastningen blive indbyrdes parallelle. Vare Straalerne förend Tilbag'elsastmng’en converg-erende, rfa ville de efter samme blive mere coiiverg*erende, altsaa samle sig i et Punkt, der ligaer nærmere ved Speilet, end Brændpunktet, og’ omvendt: befandt sig* i dette Punkt en lysende Gjenstand, da ville Straalerne derfra efter Tilbage- ^astning-en blive divergerende, altsaa Forlængelsen deraf sammenlöbende til et Punkt bag-ved Speilet, hvor Billedet af Gjenstanden vil vise sig: opret. Ere endelig- de Straaler, der falde paa Speilet, diver- gerende, <ia ville Straalerne enten samle sig- i et Punlit, der er læng-ere bortljernet fra Speilet end dets Focus, og: hvor der da vil danne sig? et omvendt Billede af Gjenstanden, eller slet ikke lobe sammen, idet de efter Tilbagekastning-én enten Imnne blive parallelle eller divergerende. Ligeledes findes let, ved at udstrække de forhen anførte Forsøg- med et Speil, der var convext i een Retning-, og- plant i den anden, til Speile, der ere ligemeg-et convexe i alle Retninger, folgende Lov for de convexe Speile: at naar en lysende Gjenstand sender enten parallelle eller divergerende Straaler til de forshjellig-e Punkter af Speilet, da ville disse efter Tilbag-el?astningen blive divergerende eller mere divergerende. Deres Forlængelser ville altsaa samle sigp i et Punkt, der ligger nærmere bag-ved. Speilet, end Gjenstanden befinder sig- foran, og- der danne et i alle Retninger formindsket Fig. 5. opret Billede af Gjenstanden. Et saadant convext Speil findes afbildet i A, PI. 25, Fig. 5, med et hosteg-net Gjennemsnit B, der viser Speilets Krumning?. Med Hensyn til Speile, der ere krummede i een Retning- og plane i den anden, hvoraf A, Fif. 6. pi. 25, Fig*. 6 forestiller et, der er plant i horizontal og- concavt i vertiltal Retning*, og: B et Gjennem- snif af samme, da fölger lig-efrem af de forhen anförte Forsøg", at et saadant Speil vil i horizontal Retning’ vise en Gjenstand, der befinder sig: foran samme, i uforandret Störreise, derimod i vertical Retning: enten opret og: forstørret, naar Gjenstanden er imellem Brandlinien og1 Speilet, eller omvendt, og: enten större eller mindre end Gjenstanden, eftersom denne befinder sig kortere eller længere uden- for Brændlinien af Speilet. Var Speilet convext i vertiltal Retning’, da vil en Gjenstand vise sig: opret og formindsket i denne Retning-, medens den horizontale Udstrækning- deraf bliver uforandret Alle disse luove for forskjeiligen krummede Speile lade sig- med Lethed bevise, ved at anbringe et brændende Lys i forskjellige Afstande foran Speilet, og: opfange Billedet af Flammen, i de Til- fælde, hvor det danner sig foran Speilet, paa en Slsjærm af hvidt Papir. Til end ydermere at eftervise adskillige af de her anförte Love, tjene desuden folg-ende Instrumenter. NIENDE INSTRUMENT. Fig 7. A.BCD (PI. 23, Fig. 7) forestiller en stor fiirkantet Kasse, der indvendig- er malet sort, for at hindre Indblandning- af fremmed Lys. Paa den bag’este Væg i denne Kasse er der ophængt et Huulspeil, hvis Kriinming’sraclius er halvanden Gang: saa lang', som Afstanden mellem Kassens forreste og: bag’este Væg*. I den forreste Væg CD er udslsaaret et saa stort Hul GU, at et Öie i P derigjen- nem kan see selve Speilet. Anbringes du inden i Kassen, umiddelbart under Aabning'en GH, en