Klitterne I Hjørring Amt
1550 til 1850

41 — Man kan heraf slutte at det var omkring 1571 at der var Sand- flugt paa Skallerup Præstegaards Mark. Sandflugten er først blevet standset efter at den har naaet Liver Aa, som den ikke har formaaet at overstige. 1690 er endog Sandflugt i Nørlev By, „hvad Vinden er“, denne By ligger nemlig udsat for Sand baade fra Syd og Vest. I Aaret 1793 kan man se paa Martrikulskortene, at Nørløv By er ved at komme paa Fode igen, idet største Del af Markerne der omkring atter betegnes som Ager, en temmelig betydelig Sø, som laa Syd for Byen paa den Tid, er nu fuld af Sand. Det er ganske interessant at se, hvorledes saadanne Klitsøer, naar de blive opfyldt af Sand, snart bliver bevokset af forskellige Plan- ter, der kunne taale Fugtighed, der senere afløses af de alm. Klitvækster. Maarup Sogn blev synet 1680 af en Kommissionsforretning, der skriver: „Lønstrup By ligger for en aaben Strand og Sandflugt for alle vestlige og nordlige Vinde, som haver flux ødet og fordærvet Marken, og æder Havet aarligen af Landjorden bort, saa at der fanges Fisk, hvor tilforn haver vokset herlig Korn. Præstens Anneksgaard Maarup, som største Del af Sandflugt er ode, Vester Vidstrup By, hvis Ager og Eng ligger i en hvid Sand, og haver alle forflyttet undtagen en liden Bolig (23 Td.). 1553. V. Stiftst. Maarup Præstegaard er noget nær fordærvet af Sand.“ Som det ses har Landet her tidligere haft et ganske anderledes Udseende end nu, idet det har gaaet langt ud, hvor der nu er Hav. „Der har været herligt Korn, hvor der nu er Hav“, saa at man heraf kan slutte sig til, at det har været godt Land, der er skaaret bort af Havet. Klitterne maa altsaa betragtes som fuldstændig nye Dannelser, man maa kun undre sig over, at de ikke er vandret endnu længere ind i Landet end de ere, da der her ikke findes noget hæmmende Vandløb, maaske Grunden hertil for en Del kan søges i den heje Skrænt, som lig- ger ud mod Havet, og som maa have hindret en stadig Tilvækst af Sand. Rubjerg og Maarup Sogne beskrives 1632 af Sognepræsten saaledes: „Markerne udi begge disse Sogne af den skadelige Sandfog og Strand ere jammerlig fordærvede, thi begge Sognene ligge ved Strand- siden, den ene ved Vester, den anden ved Nordvesthav. En By i hvert Sogn er allerede lagt øde af Sand, og nu er der ikke, mere tilbage end en By i hvert Sogn. Til Præstegaarden avles intet