Klitterne I Hjørring Amt
1550 til 1850
Forfatter: Jens Brüel
År: 1900
Forlag: Magnus A. Schultz' Forlag
Sted: Aalborg
Sider: 61
UDK: 551.3
Udgivet med Understøttelse af Landbrugsministeriet og Carlsbergfonden.
Med tre Kort og talrige Billeder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
56 —
Et endnu bedre Billede af Sognets Udseende faar man af Sand-
væsenskommissær Thagaards Indberetning 1803, der er saalydende:
„Nr. 1. Bratbjerg Sande, som bestaar af meget farlige og store
aabne Rimmer med meget farlige og store Slaager derudi, begynder Nord-
vest fra Tramum Kirke, gaar i Østen mod Bratberg By, og Spidsen af
den ene Rimme er meget farlig, gaar tæt ind til og gjør Skade paa Byens
dyrkede Jorder, den maa snart have Hjælp, helst i dette Aar, og dertil
kan anvendes Ryk-Tag til Udplantning og nogen Klit-Vipper nedlægges
med Paalægning af Lyng, hvoraf der er nok af i Nærheden. Bratbjerg
Sogns Rimmer er omtrent 2000 Alen lang og 400 Al. bred.
Norden for sidstmeldte Rimine findes 2 smaa Sand Rimmer, hvori
der gives nogle smaa Slaager, der vel ikke gjør nogen Skade nu for
Tiden, men fornoden tilbørlig Fredning bør paaagtes.
Klithuse Byes Klit som ligger Vesten og Sønden for benævnte
Klithuseby, der befindes ogsaa meget farlig, bestaar af 2 aabne Sandrim*
mer, som gaar sammen i østre Ende og forvolder en betydelig Sandblæst,
som gjør Skade paa Sognets Enge. Dens Længde er omtrent 2000 Alen
og dens Bredde 500 Al.
Klithuse Bys Rimme som ligger ved nordre Side af Byen er
ingen Farlighed.
Mølbeks Rimme som gaar fra Havet og i Ost ind i Sletterne
omtrent 3000 Alen og har forskjellig Brede, men befindes være sammen-
groet, gjør saa for Tiden ingen Skade og behøver heller ingen Hjælp.“
Uagtet denne Indberetning er mere end 200 Aar senere end den
første, ere de Forbedringer som Klitten har undergäaet i det mellemlig-
gende Tidsrum ikke store.
Der tales her om Rimmer, hvilket som bekjendt er Resterne af
en Vandreklit, altsaa er Klitterne nu saa vidt faldet til Ro, at der ikke
mere er Tale om at de vandrer, men rundt om i disse Rimmer findes
store runde Huller, de saakaldte „ Slaagerhvorfra Sandet i Blæst hvirv-
les op, ikke ulig Asken af et Krater paa et ildsprudende Bjerg. Thagaard
anvender dels Ryk-Tag, dels Lyng til Dæmpning, hvoraf der. som han
skriver, er nok i Nærheden. Det er første Gang der tales om Lyng-dæk-
ning i Klitten, og dette er endda ikke selvstændigt Dækkemateriale; men
nærmest lagt paa for at holde paa de Vipper, der er lagt ned i den Hen-
sigt at udstrø deres Frø over Sandet.
Der tales om at Klithuse By ligger meget farlig Vest for 2
aabne Sandrimmer, som gaar sammen i østre Ende og er aaben i vestre,
og at ligge lige for Fronten af en saadan maa være alt andet end lyste-
ligt, intet Under, at Byen er saa ødelagt som den er.