Oplysninger om Arbeidernes Oekonomiske Vilkaar i Kongeriget Danmark i Aaret 1872

XXVII Gjæld. Det fremhæves tillige meget hyppig, at Erhvervet vel er tilstrækkeligt under almindelige Forhold, men at der i Almindelighed Intet bliver eller kan blive tilovers til uforudsete Udgifter og at navnlig Sygdom og Arbejdsløshed ofte gribe sørgeligt ind i Arbeiderens oekonomiske Stilling. I ikke faa Indberetninger frem- hæves det ogsaa, at Balance kun kan tilvejebringes derved, at Hustruen og Børnene ved selvstændigt Erhverv kunne bidrage noget til Husholdningen (se det anførte Regnskab fra Korsør By). Et godt Tegn paa, at de givne Besvarelser af Sporgsmaal 3 i Almindelighed vare rigtige, vilde det være, om Schemaets Spørgsmaal 4 Er Arbeideren jævnlig i Grjæld? ligesaa gjennemgaaende var besvaret benægtende som Sporgsmaal 3 .er bekræftende besvaret. Dette er dog ingenlunde Tilfældet. Fra 29 Kjøbstæder og Handelspladser gaae de kommunale Raads Besvarelser ud paa, at Arbeideren jævnlig er i Gjæld, og fra 2 Kjobstæder og 1 Handelsplads, fra hver af hvilke der er modtaget 2 Besvarelser, gaaer den ene af disse ud paa det samme. Forholdet er altsaa lier betydelig ugunstigere end ved Besvarelserne af Spørgsmaal 3. Disse 29 Kjøbstæder og Handelspladser findes fordelte saavel paa Sjælland og de andre Ø'qy som i Jylland; de ere: Kjøge, Hillerød, Frederiksværk, Kallundborg, Holbæk, Nykjøbing paa Sjælland, Ringsted, Sorø, Korsør, Nexø; Nysted, Maribo, Nakskov, Middelfart, Kjerteminde, Assens, Svendborg, Nykjøbing paa Mors, Aalborg, Nibe, Løgstør, Viborg, Banders, Mariager, Aarhus, Skanderborg, Fredericia, Ringkøbing og Lemvig; de 2 Kjobstæder, hvor den ene Besvarelse gaaer ud paa, at Arbeideren er i Gjæld, ere Thisted og Horsens; Handelspladsen er Silkeborg. Det vilde til Bedømmelsen af den Betydning, der maa tillægges disser Udtalelser om, at Ar- beideren jævnlig er i Gjæld, have været heldigt, om det Punkt af Sporgsmaal 4 „af hvilken Beskaffen- hed (til hvem) er Gjælden” havde været fyldigere besvaret; en Del af Besvarelserne anføre, at Gjælden hyppig bestaaer i Forskud paa Arbeidslon ydet af Arbeidsgiveren, men ofte angives den dog ogsaa at være til Høkere, Kjøbmænd og Pantelaaneré. Hvad angaaer Oprindelsen til Gjælden, det 3die Punkt af .Sporgsmaalet, da er dette ingen- lunde besvaret fyldestgørende; dog fremhæves det i en Del af Indberetningerne, at Sygdom og Arbeids- løshed i Reglen er Grund, til Gjælden. Som andre Aarsager nævnes enkeltvis Lyst til Pynt og det, at Arbeideren sætter Bo uden først at have sammensparet en lille Kapital; jævnlig fremhæves ogsaa Misforholdet mellem Indtægt og Udgift, navnlig naar Familien er stor og naar Alderen har svækket Arbeiderens Arbeids- dygtighed. Spørgsmaal '5. „Hvorvidt forskaffe Arbeiderne deres Barn Undervisning, der koster dem Noget“ er gjennemgaaende besvaret med et bestemt „Nei“; kun for nogle Kjobstæders Ved- kommende modificeres Neiet til et „sjældent“ (Æarhus) eller „meget sjældent“ (Maribo). Ikkun for Aalborg besvares Spwgsmaalet af Byraadet og af en Teglværkseier med et „Ja“, og fra Ringkjobing omtales, at Ar- beideren jævnlig sender sine Born i Pogeskoler; dette sidste vel nærmest for at Medrene kunne have selvstæn- digt Erhverv. En lignende gjennemgaaende Besvarelse med „Nei“ er bleven Spørgsmaal 6, „i hvilket Om- fang deltager Arbeideren i offentlige Forlystelser“ til Del. Dog have 3 Byraad (Skjelskør, Storehedinge og Nyborg) erklæret, at Arbeiderne hos dem deltage i offentlige Forlystelser, og Byraadene i Nakskov, Nykjobing paa Falster, Thisted, Viborg, Aarhus og Skanderborg erklære hver for sin By, at de gifte Arbeidere saagodt som aldrig deltage i Forlystelser, medens dette hyppigt er Tilfældet med de ugifte, især Svendene. Sporgsmaalet om den Alder, i hvilken Arbeiderne i Reglen gifte sig, vil, som alt bemærket ved Kjøbenliavn, blive behandlet under Et for hele Landet. Kastes et Blik tilbage paa de foranstaaende Bemærkninger angaaende Arbeidernes Forhold i Pro- vinds-Kjøbstæderne, synes den Slutning at kunne drages af de indkomne Indberetninger, at Arbeiderens