Et Tilbageblik ved Det Kgl. Landhusholdningsselskabs Hundredaarsfest
Den 7. Juli 1869

År: 1869

Forlag: J.H. Schubothes Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 101

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 118 Forrige Næste
 48 Martfelts saa vigtige og ypperlige Kornhandelsplan bleve sup- primerede, [var] en Skam og Skændsel" for Tiden. Skriftet laa undertrykt paa ellevte Aar! — Men d. 11. April 1784, som om han havde en Anelse om, hvad der var ifærd med at . flee, overgav Martfelt det til den unge Kronprinds Frederik, der tre Dage senere overtog Regeringens Tommer. Hvad der endnu stod ivejen for dets Udgivelse, da Guldberg var styrtet, kunne vi ikke saa lige sige, men det meste af et Aar maatte det vente endnu, inden det saae Dagslyset. Forst 1785 kom det ud samtidig med „Gjenpart af en allerunderdanigst Promemoria til Kronprindsen angaaende den danfle Kornhandel." Saa længe maatte altsaa Folket vedblive at gaa iblinde, fordi den, som bedst havde kunnet stære det for Stær, maatte ikke faae Lov dertil. — Imidlertid var den lille Landbokommission bleven nedsat (3. Novb. 1784), som syv Fjerdingaar senere blev fulgt af den store, og nu fulgte den ene Landbolov ester den anden. 18. Aug. 1786 blev desuden Handelen paa Island frigivet for alle Kongens Undersaatter, og d. 5. Septb. 1787 Handelen paa Fin- marken givet aldeles fri. D. 6. Juni 1788 blev Kornhandelen frigivet, Kornindforselen tilladt og Tolden paa Kornudforsel hævet. D. 11. Juni 1788 fik Enhver Lov til at fodre og fede sit Kvæg paa Stald eller Græs, som han lystede, og Kvægudfors- len blev frigivet. — Og der kunde endnu være mangt et fri- sindet Skridt at nævne, inden Forordn. 1. Febr. 1797 viste os den rette Vej til et naturligt Handelssystem ved at opgive den gamle Grundsætning, at Landets Handel og Konstflid burde fremmes enten ved Indførselsforbud eller ved høje Toldsatser. Nøjagtig at udmaale, hvor megen Del Martfelt havde ved sine Skrifter i at fremkalde den nye Tid og dens Lovgjerning, turde falde temmelig svært; men skulde en omhyggelig Under- søgelse maaske endog lede til det Udslag, at han ikke fik Krav paa Lovens Lod, saameget er dog sikkert, at han havde buade en smuk og hæderlig Del i Tankernes Klaring og Forholdenes frisindede Udvikling. At han ikke fik den ftørre, var ikke saa- meget hans Skyld, som de tidligere Magthaveres.