Et Tilbageblik ved Det Kgl. Landhusholdningsselskabs Hundredaarsfest
Den 7. Juli 1869
År: 1869
Forlag: J.H. Schubothes Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 101
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
48
Martfelts saa vigtige og ypperlige Kornhandelsplan bleve sup-
primerede, [var] en Skam og Skændsel" for Tiden.
Skriftet laa undertrykt paa ellevte Aar! — Men d. 11.
April 1784, som om han havde en Anelse om, hvad der var
ifærd med at . flee, overgav Martfelt det til den unge Kronprinds
Frederik, der tre Dage senere overtog Regeringens Tommer.
Hvad der endnu stod ivejen for dets Udgivelse, da Guldberg
var styrtet, kunne vi ikke saa lige sige, men det meste af et Aar
maatte det vente endnu, inden det saae Dagslyset. Forst 1785
kom det ud samtidig med „Gjenpart af en allerunderdanigst
Promemoria til Kronprindsen angaaende den danfle Kornhandel."
Saa længe maatte altsaa Folket vedblive at gaa iblinde, fordi
den, som bedst havde kunnet stære det for Stær, maatte ikke faae
Lov dertil. — Imidlertid var den lille Landbokommission bleven
nedsat (3. Novb. 1784), som syv Fjerdingaar senere blev fulgt
af den store, og nu fulgte den ene Landbolov ester den anden.
18. Aug. 1786 blev desuden Handelen paa Island frigivet for alle
Kongens Undersaatter, og d. 5. Septb. 1787 Handelen paa Fin-
marken givet aldeles fri. D. 6. Juni 1788 blev Kornhandelen
frigivet, Kornindforselen tilladt og Tolden paa Kornudforsel
hævet. D. 11. Juni 1788 fik Enhver Lov til at fodre og fede sit
Kvæg paa Stald eller Græs, som han lystede, og Kvægudfors-
len blev frigivet. — Og der kunde endnu være mangt et fri-
sindet Skridt at nævne, inden Forordn. 1. Febr. 1797 viste
os den rette Vej til et naturligt Handelssystem ved at opgive
den gamle Grundsætning, at Landets Handel og Konstflid burde
fremmes enten ved Indførselsforbud eller ved høje Toldsatser.
Nøjagtig at udmaale, hvor megen Del Martfelt havde ved sine
Skrifter i at fremkalde den nye Tid og dens Lovgjerning,
turde falde temmelig svært; men skulde en omhyggelig Under-
søgelse maaske endog lede til det Udslag, at han ikke fik Krav
paa Lovens Lod, saameget er dog sikkert, at han havde buade en
smuk og hæderlig Del i Tankernes Klaring og Forholdenes
frisindede Udvikling. At han ikke fik den ftørre, var ikke saa-
meget hans Skyld, som de tidligere Magthaveres.