Et Tilbageblik ved Det Kgl. Landhusholdningsselskabs Hundredaarsfest
Den 7. Juli 1869

67 neber efter, 1821, naaede den hertil. Det var en lille let Sving- plov, med kort Lob og Aas og med et bredt Skjcer, der velformet sluttede til og ligesom dannede den nederste Del af Muldfjælen. Det er denne Plov, der senere er bleveu saa bekjendt under Navn af den freedornske eller den amerikanske Plov. Den blev forste Gang prsvet d. 28de Septbr. 1821, ved en Præmieplsjning paa Lykkensgave ved Roeskilde Kro, og ligesom Navnet paa dens forste Prsvested varslede godt for den, saaledes blev det i Virkeligheden ogsaa navnlig denne Plov og de Plovformer, der aflededes af den, som mere end nogen anden Plov efter- haanden bidrog til at fortrænge Hjulploven. Den blev der- for ikke blot lavet i forskjellige Størrelser paa Frederiks- værk, men vi gjensinde meget af dens Grundform i de fleste af de Plove, som efter den Tid ere fremkomne her i Landet. Det af Landhusholdningsselflabet indforflrevne forste Exemplar af den amerikanske Plov, sindes endnu i Landbohojskolens hi- storiske Redskabssamling. Det var altsaa navnlig med den winstrupfle, den baileyske, ben nordamerikanske Plov og disses Aflæggere, at Kampen med Hjulploven omtrent 1820 begyndte med fornyet Styrke. Endnu var den allerstørste Del af Landmændene Tilhængere af Hjul- ploven, thi om denne end med sine 2 Mand og 4— 6 Heste ikke udrettede mere eller bedre Arbejde end Svingploven med een Mand og 2 Heste, saa var denne dels vansteligere at styre for de uovede Kræfter, og dels var den tilsyneladende dyrere, da den i Reglen maatte kjobes, medens Hjulplovene for en væsentlig Del lavedes paa Gaardene selv. Det kgl. Landhus- holdningsselskab saae klart disse to Hindringer og paa den anden Side den overordentlige Fordel, det vilde være for hele Landet, om Svingploven endelig kunde aflose Hjulploven, ikke blot enkeltvis, men i hver Gaard, paa hver Mark, og det be- sluttede da med Kraft at fremskynde Reformen; og det maa nævnes som en af det kgl. Landh. Selskabs fortjenstsuldeste Handlinger i det forløbne Hundredaar, at det ikke betænkte sig paa ved sin Indflydelse, sin Kraft og sine store Pengemidler 5*