136 Femte Foreloesning.
For at bestemme disse Linier, haver man alene rwdig
(Taf. IV. Fig. 4.) at legge den Ting GEHK, hvis Tyngdes
Center man vil finde over en starp Kant eller Linie. For
Exempel, over den ffarpe Side AD af et Prisma ABCDM,
og over samme at ffyde det frem og tilbage, strå lange ut den
Deel
maa A : B =cq : cf=: Sin. CDb: Sin. CD<n Fslgelig
ffulde altid blive Sin. CDb : Sin. C Da = Sin. x:
Sin. O, om i alle Skilninger Ligevægten ffulde have Sted,
hvilket da ikke kan være, som let sees, faa er heller intet
Tyngdes Center egentlig muelrgt, naar Tyngden er en be-
standig Krast, som ssger imod et Center.
Alene i det ene Tilfælde, da Centret D ansees som uen-
delig langt borte imod Længden AB, bliver bestandig Sin.
C Db: Sin. CD a = Sin. .v: Sin. O. Fslgelig er og alene
i denne Hypothese (hvilken er den samme med den af de paral-
lele Direktioner) et egentlig Tyngdes Center mueligt; og
man seer uden Msie, at dette Center da maa have Sted un-
Ser alle Hypocheser af Central-Kræfter, fordi de i en uendelig
Distance fra Centret altid kunde ansees som bestandige og
Inertierne proportionerte.
Derimod er det klart, at til enhver given Skilning ude»
for den horizontale kan et andet Punkt F bestemmes, som i
Henseende ül A og B bliver Tyngdens Center. Fordi dertil
behoves alene, at Vinklen aDb ved den Linie DF saale-
des deles, at Sin. x : Sin. O = A : B , hvorved det
Punkt F i denne Skilning bliver Tyngdens Center.