Om Tyngdens Center.139
tret af Tyngden C falder imellem dem begge. Er Tingen da
eibmelig, maa den nodvendig hvile, fordi Tyngdens Centek
Ciff c meer kan falde, men hviler.
Man seer let, at de barende Underlag A og B her atter
igien maa have en Styrke til at staae imod med saa stor, fom
Vagten af det, der bnres. §. iocx
§- 103»
Virker Tyngden frit, yttrer dens hele Virkning sig bestam Saa længe f»m
* Direktions-Li-
big ester Venicalen §.40, og man kan i Steden for hele Mate- nien af Tyng-
riens Vcrgt tage Centret afTyngven. §.101. Deraf er det frem1 ow®ntnt
deles klart, at saa tange som Dtrekrions-Linien af Tyngdens^«» e--
Center kastet ned paa den Grund-Linie, hvorpaa Tingen hvi-ft'd-somTyng-
ler, falder over denne Grund-Linie, da kan Tingen er falde, Venicalen uden
eller glide, i hvorledes den end inklineres over et horizontal Plan.Hmd.mg
Saafremt derimod, at denne Linie falder uden for Bafis af
Legemet, maa der nodvendig falde forover, saa længe til
dette Center understøttes; siden Centret af Tyngden da in-
gen Hinder finder i at falde efter Verticalen, og paa dets
Bevagelse den hele Materies Bevægelse beroer. §. 102.
Deraf forstaaes let, at der intet besynderligt er i, at
de beromte Taarne til Pisa og Bologna ikke falde, uagtet,
at de staae flievt paa Horizonten; thi Vertikalen eller Perpen-
diklen fra Tyngdens Center i disse Taarne falder et stort Styk-
ke ind over deres Bafis. Det samme kan agtes i Henseende
til Dyrenes Bevcegelse. Paa hvad Deel af Legemet endog at
der ovrige Legeme hviler, da ere de frie for at falde, saa lange
S 2 som