Sm Kvasternes LLgevcegt ved Tyngden. 167
vagt staaende Ting bedagede sig igiennem virkelige Rum,
eller med virkelige Hastigheder? Tilforladelig var intet uri-
meligere, end om man vilde sige/ at Tyngder, som stode i
Ligevagt, bev<rgedes eller havde en virkelig Hastighed. Men
-et er heller ikke, hvad man siger. Men at, endstiont Lige-
vcegt er, soger dog Pressionerne af Tyngden ligefuldt at mefc*
dele Inertierne Bevcrgelse og Hastighed, saa de have en be-
standig Bestræbelse til at iverkftette disse sidste, og at disse Be-
stræbelser, som i sig ikke ere uden elementare, ere i Forhold
med de virkelige Rum «A, DE, (Taf. IV. Fig. 12.) og de
dem proportionerte endelige Hastigheder. Saa det er paa
denne Maade, at man maa forstaae, hvad vi have i Kræf-
ternes Ligevagt sagt om Bevcrgelse og Hastighed.
§. 11& '
En Stang, som ACB, kalder man ellers en Vagt- Hvad en Vægr-
Stang. Distancerne fra Hvile-Punktet C, som AC og CE, Tyngd7rn?hob
kalder man Vegt-Stangs-Armene, og i Henseende til disse nye Lc.£äev^Llu2'
V*V HUiU Vv
Bencrvninger giver man Regeln §.114, endnu paa en andenere som Bægr-
y / stangs-Armene
Maade, ffwnt alt kommer ud paa et med det forrige. forkmt tagne.
At nemlig, Tyngder staae over en Vcegtstang udi Lige-
vagt, dersom de udi Vagt ere de til dem svarmde Vcegt-
Stangö-Armerö Længder proportionerte.
119.
Bi ville her ikke viver« indlade os i de Betragtninger SH<ew
»ver Ligevagten, som hore til Statik, og fom vi i det folgen- Legemer nnder-
de