Om den naturlige Tyngdes Foranderlighed. 219
nordlig Bredde Lcrngden af Sekund-Pendulet belob 44[t«>
Linie, som er en anseelig Forstiel fra dekS Langde i Quitto.
Men det er ikke her Stedet, at udfore alt det herhid horende.
Vi have dertil endnu heller ikke de foriiodne Grunde.
§. 148.
Imidlertid trekke vi af Erfaringerne om Pendulerne
atter igien en nye Bekræftelse paa en af de meget vigtig povtwvt.
Sandheder, som maa legges til Grund i Mekanik, paa den
nemlig, at Tyngden altid er Materiens Mangde proportio-
nen (*), hvorom vi have talt i det foregaaende §. ZZ. Thi
dersom Tyngden ei drev alle Matener lige og efter deres mind-
ste Dele, men ester deres ydere Omsvob, maatte lige lange
Pendulers Bevægelse nodvendig vcere i Henseende til ^lden
adffiilig, saa snart som de bevcegende Aarsager vare adskillige/
deter, saa snart som de Tyngder, der drev dem, vare ad-
flillige i Storrelse, og i hvor liden end denne Forandring var,
maatte den dog nvdvendig tilsidst robe sig ved Svingelles
Mangde. Men dette sidste er just, hvad alle Erfaringer over
Pendulerne bevise, at hvad heller de Lod, som henges
i Enden af Pendulerne, gieres sterre etter mindre, alene at
kangden af den hele Pendul derved ikke forandres, ffee
dog Svingerne desuagtet ligefuldt udi samme Tid. Det
samme steer, om Lod henges i Enden as Pendulerne, for ar
(£e 2 drive
Q Dette findes af den Lærdom om Pendulerne udssrligere beviist
i msrfelgende Tillæg Z. 76.