Om Pendulernes koniffe Bevcegelse. 307
eller den hele Sinus, som Quadraten inddreven i Cirklen ECD til
Quadraten af denne Cirkels Peripherie.
§. 153*
Man kan paa selvsamme Maade oploft hvad Spsrsmaal man SkeerSmls-
bet i en Cirkel i
vil, for at sammenligne Pendulernes koniffe-Bevcegelse med Faldenden Tid, da et
og den ved Faldet igiennem andre givne Hvider vundne Hastighed, for Diameterens^'
Ex. igiennem Pendulets halve Længde, o. s. v. men da dette et er
ftor Nytte, et det nok, at have viist Maaden, uden at vi derved læn en liden konisk
' 1 Bevægelse en
gere opholde os. Vi ville i den Sted agte. At dersom en Ting be- gang, da erCen-
væger sig engang omkring i en Cirkels Peripherie i den Tid, da et^^stor^m dm
Pendul, hvis Længde er samme Cirkels halve Diameter, i fontf¥
vcegelse en gang beskriver en meget liden Cirkel, eller, hvilket er det
samme, imidlertid at et simpelt Pendul af samme Længde giorde to
hele Sving. Da bevæges den foromtalte Ting i sin Cirkel med en '
Centrifugal Krast, der er lige saa stor som den naturlige Tyngde.
Thi naar den naturlige Tyngde kaldes da, om Central-Kraften
ffal være af lige Sterrelse med Tyngden, bliver §. 18 o.F. Hastigheden,
hvormed Tingen bevæger sig i Cirklen, den som vindes ved at falde
igiennem samme Cirkels Diameters fierde Deel = om Dia-
meter« kaldes d, Men Hastigheden af den koniffe Bevægelse er efter
det foregaaende §. 145, fordi Bevægelsen er ensdan = Da
nu b = ^d = a, fordi den koniffe Bevægelse strtteS at ssee i
meget smaa Cirkler, saa findes Hastigheden \/\dg, da derfor Ha-
stighederne i begge disse Tilfælde blive de samme, saa maa de ved dem
Qq 2 tilveje