Otu Nytten af Central-Kræfterne. z i;
tene, i den samme Linie eller Bane uforandret, haver man
olene nsdig at agte, hvad vi i det forrige til stor Deel have
allerede sagt (T.X.F. i.), at nemlig dertil intet andet udfor-
dres, end at et Legeme, fom A, forst bevcegedes med en vis
bestemt Hastighed, som AD, ester en Direktion, tøm AD,
og at det imidlertid af en anden bestandig virkende Krast (ett
saadan, som Tyngden for Ex.) bestandig blev drevet imod et
fast Punkt C. Thi da er det klart, at Bevægelsen hen ester
Tangenten AD maatte fore den Ting A alt längere og län-
gere fra Centret C, for Ez-» om det Stykke BE, hvorved af
AD blev tilveiehragt over AB en Centrifugal-Kraft, som
BE. Antager man nu, at Centripetal-Kraften der tillige
Uden Ophold driver imod C, var i Ligevagt med den alle
Gieblik tilvejebragte Centrifugal-Kraft, og folgelig ligeledes
saa stor som BE, saa er det klart, at Tingen A efter et Oie-
bliks Bevcrgelse maatte befinde sig i det Punkt E af den krum-
me Linie. Af samme Aarsag maatte et saadant Legeme Oie-
blikket efter, om Centripetal-Kraften ei virkede f gaae fort
efter Tangenten EF af denne Linie, formedelst sin Hastighed,
og derved flye bort fta Centretmen da det tillige idelig dri-
ves ned imod samme Center af Centripetal-Kraften over ett
iigesaa stor Linie som den, der tilkendegiver Centrifugal-
Kraften, maa det, drevet af begge Krafter, komme til G, og
saaledes beffrive omkring Krysternes Center en krum Linie.
Da desuden i alle Omlob Hastighedens og Central-K rasternes
Henseender til hverandre maa blive de samme, om intet ud-
vortes fta kommer imellem ril Hindring, saa begriber man