Om Tingenes Sammenstod.
52;
§. 290.
At saa tidt som to deslige Ting bevcege sig hen over eit
og den samme Linie, da iitcm deres Bevagelse til eller fra tive Bevægelse i
hverandre, som man kalder den relative Bev-rgelse altid
stilles fra disse Ting deres virkelige Bevagelse. Thi det er
klart, at den relative Bevægelse bliver aldrig andet, end enter;
Summen af eller Forffiellen imellem deres virkelige Bevcegel-
ser; saa at, om af deres virkelige Hastigheder, den i kaldes
H og den IB, da bliver, om begge Tingene gaae fra hver-
andre i samme Linie efter modsatte Direktioner, denne
deres relative Hastighed = H 4- ; saafremt der-
imod , at de bevæges ester hverandre, bliver deres relative
Hastighed = H — å, dette er saa klart og simpelt, saa Vet
behover ingen videre Oplysning.
§. 291.
Men man kan endnu ansee deres Hastighed i Bevagel- Den letteste
. , vRaade fortids
sen som relativ paa en anden Maade/ hvilken gror Oplosmn- res, hvorpaa
gen af det forefatte Sporsmaal uendelig let. Man kan
tragte begge Tingene AogB, som om de laae paa et horizon-« ‘
tal Bret uden Tyngde, som om dette Bret bevægede sig fcrt kam-
meden vis Hastighed, hvilken derfor blev tilfalles for begge disse
Ting A og 13, imidlertid at de selv med ingen anden Hastig-
hed gik efter imobfcitte Direktioner imod hverandre, end med
de alene, som i begge Tingene vare deres Materies Mcmgder
eller Slsrrelftr forkeert Vns proportionerte. At dette altid .
tv mueligt, at kunne oploft enhver given Bevægelse i de t»
Uuu 2 T'"g