Om den relative Betagelse. 535
dereö Hastigheder. Ansees derfor Buen given i Grader, som det
igiennemlebne Rum; da fordi Hastigheden er i al ensdan Bevægelse
fom det igiennemlebne Rum dividert ved Tiden, om Buen kaldes
Tiden T, bliver Hastigheden af Vinkel-Bevægelsen = ~.
Og deraf sees i) at om 8 bliver bestandig, bliver Hastigheden
i al Vinkel-Bevægelse jom det er; de Hastigheder, hvormed to
Ting igiennemlobe Buer af lige Grader, ere altid som Tiderne, hvori
disse Buer igiennemlobes, forført tagne.
Og da de hele Peripherier forholde sig som ligedanne Buer, saa
blive altid Hastighederne i al Vinkel-Bevægelse forkeert som de Tider,
i hvilke de hele Cirkler igiennemlobes. Det er, forkeert som Tiderne
af det hele Omlob, eller som man pleier at tale i forkeert Forhold af
de periodiske Tider.
2) Sees let, at Hastighederne i Vinkel-Bevægelsen bliver
altid de virkelige Hastigheder proportionerte; saa at i samme Forhold
fom de ene vsxe, vo.re og de andre, alt for Resten lige: Men da de
med samme Hastighed igietimmlebne Buer maa i samme Forhold voxe
i Grader, som Halv-Dicnnetern tager af, da om den virkelige Hastig-
hed kaldes H - og Halv-Diametern R > bliver altid Vinkel Hascig-
H
heden =
§. 3'6.
Da derfor Bevægelsen femmer alene an paa, hvad Grader der
i samme Tid igiennemlobes, kan man altid antage, otti to Ting
A 03 B i Begyndelsen af Bevægelsen vare t adskillige Cirkler, som
' AFH