Sm den relative Bevcegelse. 537
og = BC. Man maa agte, at efter AE bliver den relative Bevce-
gelse altid ensdan, fordi AB:BC, og AC:BC ere altid i dm
samme bestandige Forhold, saa deraf folger : At siden Bevægelsen
efter AB og AC altid er efter vores antagne en ensdan Bevægelse,
rnaa den relative ester AE ligeledes blive det.
§. 318.
Man haver derfor alene nøbig for at finde den relative Distance
ester AE, ar ssge Forholde« imellem den relative Hastighed og Hastig-
heden i den Ting A* Er Vinklen c given, da er Vinklen ABC og
a. Sin. o
bekiendt, som vi ville kalde/, og Sinus p: Sin. o = a ; Sin p'•>
hvilket er Sterrelsen af ben relative Hastighed, som derfor altid er
given. Men multipliceres denne Hastighed med Tiden, da faaes
derved det i samme Tid igiennemlsbne relative Rum, hvilket, om Ti-
ta. Sin. o . „
den kaldes/, bliver = u = AE>
Vil man af det fundne relative Rum finde de Ting A 09B
deres virkelige Steder; haver man alene nsdig, om a er det Rum,
der igiennemlebes i den Tid i, at tage A* = da Ee = Af
deraf bestemmes. Eller og af den Forhold Sin. o : Sin./’, og den
givne relative Distance AE at ssge Ae> og fra e at trekke ef pa-
rallel AE» '
§»319»
Bev«ge sia A oq B ei begge paa en Tid ud fra det Punkt F, Lig<leder,naar
. beggeTingene ei
(Tas. XH« Fig. 11.) men saa Begyndelsen afBevcegelsen freer fret paa enSib Bcv«;
de Punkter A 03 B, der ligge fra hverandre om den Distance AB, .
Yyy