Om Reflexionen ved Stedet. 583
thi BC' = AB‘4-AC\ og saa snart som man er forvisset
paa, at denne Oplosning i Henseende til dem kan girres,
flyder alt det evrige af sig selv.
§- 322.
Dersom (Tas. XIII. Fig. i.) en Ting C sioder an paa H«ad »>.« f«-
en anden ubevcegelig L8, over den Lime rG, og springer,stods-og Ee-
paar Slaget er forbie, tilbage efter den Linie BE, da, omst^ons-Vmkcl.
AB er perpendikulaer paa FG udi B, kaldes CBA, Anstods-
Vinklen (Angulus Incidentiæ) > og ABE, Reflexions-
Vinklen.
§' Z2Z.
Da den hele Kraft AB af den Ting, som steder an Hvad Deel af
kan oplofts i de to Side - Krafrer AC og GD, §. 279.^ Xw«
og Stodet steer alene med de« Kraft font AB , naar ^ßb
C stoder ffievt an i B paa FG > men derimod med den hele
Kraft som CB, na ar den steder lige eller perpendikulär an:
Saa er del klart, at det lige eller perpendikuläre Stod maa i
Krast forholde sig til det ffieve som CB: AB > som den hele
Sinus til Cofinus af Anstöds-Vinklen.
324.
Dersom en fuldkommen elastiff Tmg 6 stoder an paaD-fnldkommm
en anden fuldkommen elastiff og ubevcegeilg,ester den Linie Aqe
FBG, da springer den efter Slaget saaledes tilbage, at
stods-Vinklen CBA er lige saa stor som Reflexions - Vin-hEm de stme
klen ABE, Thi