Om de anstodende Tings Tilbagespring. 585
gur, da er det klart, at Trianglet BKL ei bliver som Trian-
glet ABC, naar for Ex. den Deel BK alene tgien meddeles
af den Krast BA; fslgelig bliver da heller ikke Reflexions-
Vinklen saa stor som Anstods-Vinklen. Disse Love bestemme
Bevægelsen for Reflexionen, og man kan deraf maale den
ufuldkomne Elasticitet. Men al Reflexion kommer ikke af
Tingenes Stod, ffjynt det her ei er Stedet at tale om dets
andre Aarsager.
§. 327.
Vi have fremdeles at tale om det ssieve Stsd, det nem- Beskaffenheden
lig, hvori Slaget vel gaaer igiennem Centra af Kuglerne, Stsd" næar*»
men det hele Slag ikke gaaer i Direktion af den Linie, der
forener Centra, hvilken, ester hvad man veed af Geome-^^m begge
trien, staaer perpendikulär paa Kttglernes f«llesRore-Punkt.
Man kan her, ligesom i det lige Sammenstod, betragte en
Mcrngde Tilfalde, hvoraf vi ville igiennernlobe de fornemme-
ste. Men forud maa agtes, at det ftieve Stsd, naar dets
Direktion gaaer igiennem et Center alene i Kuglerne, altid me-
get let ved Krafternes Oplosning i to andre retvinklede Kraf-
ter bringes paa Reglerne af det lige Sammenstod, saa man
ikke behover uden de forhen givne Regler, og den nylig om-
talte Kræfternes Oplosning, for at udvikle alle Tilfalde af
to Kuglers ffieve Sammenstod, hvilket vi ville narmere op-
lyse ved folgende Exempler.
Ee u
§.Z28.