Forelæsninger over Mekanik med hosføiede Tillæg

644 =11"' g=tl!______________________________________ dens Center paa 1 Legemerne, ved at henfore -em til z Planer, tz. 75 wV i hvad adskillige Meninger St-rrelsens Lenker kan rages, og hvad for en af dem man helst bsr bruge- §♦ 76 — 78 vises Maadm at bestemme Tyngdens Center paa i de Legenrer, udi hvilke man forud veed, i hvad Linie at Tyngdens Center ligger, som i Keilene og Pyramiderne. §. 79 vises det famme efter den almindeligere Methode. §. go bestemme- Tyrlgdens Cen- rer i ltttter lette Tilfælde, de Lasere til Tjeneste, som ei felv vilde bebyrde fig i forekommende Tilfælde med Udregningen. Det bestemmes nemlig i Trape- > -erne og i de af dem tilblevne prismatijke Legemer, i de regulære Figurer, i drres Perimetrer, ligeledes i de irreguläre, og i de ved dem tilveiebragte pris- matiste Legemer. §. 81 bestemmes Tyngdens Center i Kugel-Snittene, h. ij2. i Ellipsoiderne. §. 83 bevises, at de enkelte Tyngder multiplicerte hver for fig med deres Distance fra et horizontal Plan, give det samme Mo- ment, fem deres fælles Tyngdes Center, multiplicert alene med sin Difiance fra dette Plan. 1 Syvende Forelæsning indeholder Fortsoettelsen om de svingende Tyngder eller Pen- dulerne. 132 bevises ved Hickp af Pendulerne, at en Tyngde falder fra sin Hvile af i det forste Sekond af Tid 15/3 Pariser Fod. §. 133 der samme ved For« - sog- §. 134. at Pendulerne- Længder forholde sig som Qnadraterne af Ti- derne, udi hvilke de svinge. §. 135 vises, hvorledes af Tiderne, udi hvilke ro Penduler svinge, og den enes Lcengde, den andens Længde kan finde-, tz. iz6 det samme i Henseende ti! Tiderne af Svinget.^ §. 137 —139 for- klares Maaden af Svingenes givne Mængde i en given Tid at finde Længden af et Pendul til Sekonder, hvis Længde er " Linie. §. 140 — 145 vifts Brugen af Pendulerne i et og andet praktisk Tilfælde, men i sær i Uhrrne; og t det at man ved tem kunde finde tt almindeligt og for Eftertiden ufor- glemmeligt Maal, ved ar bestemme et Sekund Penduls noie Længde til en Vis Grad as Bredden, thi under adskillige Grader af samme er Len for- «nderkig. Ottende