Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund
Forfatter: NIC. Hertel Wulff
År: 1912
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 254
UDK: 332 Wul
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
244
bliver hans Aarsudbytte større, og vurderer han sin Gaard efter
sit Aarsudbytte f. Eks. til det 25-dobbelte, vil denne Værdi være
voksende, saa at han uden Betænkning optager de nødvendige
Laan. Men en skønne Dag tager Priserne pludselig en anden Ret-
ning, end han har beregnet, der er maaske gode Høstaar i de Lande,
hvis Produktion er afgørende for Verdenspriserne, eller nye store
Samfærdsels ve je er blevet aabnede til Lande, der ellers ikke har
kunnet komme i Betragtning. Med de faldende Priser synker hans
Aarso verskud, Gaarden vurderes til en ringere Sum, den sidst
optagne Prioritet naar nu maaske helt op over Skorstenen, og
han kan ikke svare de Renter, han skal. Gaar det saaledes, ikke
med en enkelt Landmand, men med mange, saa har vi en Land-
brugskrise.
Eller det hænder, at Prisen paa Boliger, paa Grund af en stærk
Tilvandring til Byerne, er i Stigning. Der udkastes Planer om at
bygge, ikke enkelte Huse, men hele Karéer, og det vises med al
ønskelig Sikkerhed paa Papiret, hvor glimrende en Forretning det
vil være, naar alle disse nye Boliger lejes ud. Der kommer en Pe-
riode, hvor .Bankerne villig laaner Øre til Bygherrens Ønsker om
Penge, og da de første Foretagender virkelig synes at lykkes, er
man ikke betænkelig ved stadig at strække sig videre i sin Kredit-
givning. Tilstrømningen til Byerne holder imidlertid pludselig op.
Man befinder sig i en Overflod af ledige Lejligheder, og det er ikke
muligt at faa de Penge ind, der skal til for at forrente de optagne
Laan. Bankerne er maaske allerede blevet ængstelige ved de mange
Fordringer, der trækkes paa dem, og Diskontoen er gaaet i Vejret.
Der tales fra alle Kanter om de pengeknappe Tider, og en og anden
spørger maaske med Undren om, hvor Pengene er blevet af. For-
klaringen synes at ligge nær nok, idet der svares, at man jo har
bygget for dem; men hvorledes skal dette forstaas? Man har jo
ikke muret Guldstykkerne ind i Væggene eller tapetseret disse
med Tikronesedler. Nej, det har man ikke, men de er gaaet ud
til Leverandører og Arbejdere, og en ildie helt ringe Del af de
kontante Omsætningsmidler ligger ude hos dem og vender først
efter nogen Tids Forløb tilbage. Og dog er det mindre Omsætnings-
midlernes Mangel, der er det afgørende, end den Kendsgerning,
at Banken ikke paa een Gang kan forstrække de mange Bygherrer
med Kapitaler og samtidig laane ud til andre. Det er Bankens
Evne til at give Kredit, der brister.
Ogsaa af andre Grunde bærer et saadant ensidigt Byggeri
Spiren i sig til sin egen Ødelæggelse. Hvorfor holdt Tilstrømnin-