Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

Forfatter: NIC. Hertel Wulff

År: 1912

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 254

UDK: 332 Wul

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 268 Forrige Næste
244 bliver hans Aarsudbytte større, og vurderer han sin Gaard efter sit Aarsudbytte f. Eks. til det 25-dobbelte, vil denne Værdi være voksende, saa at han uden Betænkning optager de nødvendige Laan. Men en skønne Dag tager Priserne pludselig en anden Ret- ning, end han har beregnet, der er maaske gode Høstaar i de Lande, hvis Produktion er afgørende for Verdenspriserne, eller nye store Samfærdsels ve je er blevet aabnede til Lande, der ellers ikke har kunnet komme i Betragtning. Med de faldende Priser synker hans Aarso verskud, Gaarden vurderes til en ringere Sum, den sidst optagne Prioritet naar nu maaske helt op over Skorstenen, og han kan ikke svare de Renter, han skal. Gaar det saaledes, ikke med en enkelt Landmand, men med mange, saa har vi en Land- brugskrise. Eller det hænder, at Prisen paa Boliger, paa Grund af en stærk Tilvandring til Byerne, er i Stigning. Der udkastes Planer om at bygge, ikke enkelte Huse, men hele Karéer, og det vises med al ønskelig Sikkerhed paa Papiret, hvor glimrende en Forretning det vil være, naar alle disse nye Boliger lejes ud. Der kommer en Pe- riode, hvor .Bankerne villig laaner Øre til Bygherrens Ønsker om Penge, og da de første Foretagender virkelig synes at lykkes, er man ikke betænkelig ved stadig at strække sig videre i sin Kredit- givning. Tilstrømningen til Byerne holder imidlertid pludselig op. Man befinder sig i en Overflod af ledige Lejligheder, og det er ikke muligt at faa de Penge ind, der skal til for at forrente de optagne Laan. Bankerne er maaske allerede blevet ængstelige ved de mange Fordringer, der trækkes paa dem, og Diskontoen er gaaet i Vejret. Der tales fra alle Kanter om de pengeknappe Tider, og en og anden spørger maaske med Undren om, hvor Pengene er blevet af. For- klaringen synes at ligge nær nok, idet der svares, at man jo har bygget for dem; men hvorledes skal dette forstaas? Man har jo ikke muret Guldstykkerne ind i Væggene eller tapetseret disse med Tikronesedler. Nej, det har man ikke, men de er gaaet ud til Leverandører og Arbejdere, og en ildie helt ringe Del af de kontante Omsætningsmidler ligger ude hos dem og vender først efter nogen Tids Forløb tilbage. Og dog er det mindre Omsætnings- midlernes Mangel, der er det afgørende, end den Kendsgerning, at Banken ikke paa een Gang kan forstrække de mange Bygherrer med Kapitaler og samtidig laane ud til andre. Det er Bankens Evne til at give Kredit, der brister. Ogsaa af andre Grunde bærer et saadant ensidigt Byggeri Spiren i sig til sin egen Ødelæggelse. Hvorfor holdt Tilstrømnin-