Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

245 gen til Byen pludselig op? Ja maaske skyldes det netop det For- hold, at medens den enkelte Virksomhed — Byggeriet — erobrede de disponible Kapitaler og drev Renten i Vejret, var det ikke muligt for de andre Næringsveje — Industri og Haandværk — at foretage de paatænkte Udvidelser og binde den Arbejdskraft til sig, der netop skulde have taget de nye Boliger i Brug. I den almindelige Trang til at kaste sig over det enkelte Omraade, hvor der syntes at være Adgang til den største Profit, og den deraf følgende ensidige Beslaglæggelse af Kapitalerne, ligger altsaa Aar- sagen til Tilbageslaget. I det hele taget kan man sige, at Kriserne — naar de ikke fremkaldes ved Misvækst eller lignende ekstraordinære Forhold — skyldes den menneskelige Kortsynethed, den Sangvinitet, hvor- med selv kyndige Forretningsfolk bygger paa Øjeblikkets gun- stige Konjunkturer. Er først Nedgangsperioden indtraadt og Af- viklingen af de overspændte Forhold begyndt, vil Rentefoden for- holdsvis hurtig gaa ned. Foretagsomheden er nu lammet og ingen tør for en Tid tænke paa Nyudvidelser. Men har man først sundet sig en Stund, begynder Bankernes Beholdninger atter at svulme, Initiativet og Foretagsomheden stikker Hovedet frem, og man begynder maaske allerede at tænke paa Udvidelser her og der. Til dette vil en Opgang i Produktionen af ædelt Metal paa den foran skildrede Maade bidrage sin væsentlige Del. At Kriser ikke er noget moderne Fænomen fremgaar med al Tydelighed af Beretninger om tidligere Tiders økonomiske For- hold. Ved den naturlige Prisstigning, der skyldtes Tilførsel af ædle Metaller fra Amerika i Begyndelsen af det 16. Aarhimdrede, havde en Mængde Købmænd tjent mægtige Formuer, og man søgte nu ogsaa at frembringe kunstige Værdistigninger i forskellige Varer. Der dannedes ligefrem Prisstigningsselskaber, hvori Folk kunde indskyde Penge, og der nævnes Eksempler paa, at man Aar igennem kunde oppebære indtil 50 p.Ct. af den indskudte Sum. En Vare, man i disse Selskaber ofte kastede sig over var Peber, og sandsynligvis havde den Art Selskaber en væsentlig Andel i den Spekulation, som førte til den berømte Tulipankrise i 1634—37. Spekulationen havde drevet Priserne paa Tulipanløg op i vanvit- tige Højder. Men saa faldt det hele sammen; det gik her som altid under lignende Forhold: en enkelt begyndte at realisere de Forraad, han laa inde med, og derved trykkedes pludselig Pri- serne. Der fortælles fra den Tid en Anekdote om, hvorledes en Matros, der kom ind i en Butik og blev beværtet med Sild og