Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund
Forfatter: NIC. Hertel Wulff
År: 1912
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 254
UDK: 332 Wul
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
246
01, tog et Løg, der laa paa Disken, og spiste dertil — et Løg,
der af Købmanden kort forinden var købt for ikke mindre end
500 Gylden.
En Krise af langt mere vidtrækkende Betydning, var den,
der i 1720 ramte Frankrig. En indvandret Skotte, John Law
(S. 95), havde oprettet et stort Selskab i det Øjemed at kolo-
nisere Egnene omkring Missisippi. Dette Selskabs Aktier blev
Genstand for den vildeste Spekulation. Kursen for en Aktie paa
500 Livres naaede tilsidst op i 20 000 Livres; samtidig havde
han faaet hele Ledelsen af Statsfinanserne i sin Haand og skabte
ved Udstedelse af Banksedler i kort Tid uhyre Rigdomme, der
dog kun eksisterede paa Papiret. Snart faldt hele den smukke
Bygning til Jorden. Mange Mennesker var ruinerede; de søgte at
storme den Bank, John Law havde oprettet, og han maatte flygte.
Medens Kriserne i tidligere Tider, da Samfærdselsforholdene
var lidet udviklede i Reglen var begrænsede til det enkelte Land,
har de i de sidste Hundrede Aar antaget en mere international
Karakter og følger nu efter hinanden med Mellemrum af en halv
Snes Aar som Tilbageslag efter Opgangstiderne.
Af størst Betydning var Krisen i 1857. Guldopdagelserne havde
som før nævnt, sat Fart i Udviklingen. Store Jærnbane-, Damp-
skibs- og Telegrafselskaber oprettedes, og Banker, der skulde fi-
nancier disse Aktieselskaber, voksede frem. Men nu brød Krisen
løs i Amerika. En stor Bank gik fallit og fremkaldte en Panik,
der bredte sig over hele Unionen. Da de Fordringer, som engelske
Købmænd havde paa Nordamerika, herved viste sig uerholdelige,
faldt ogsaa adskillige engelske Selskaber sammen, og flere store
Banker, en enkelt med over 100 Filialer, maatte standse deres
Betalinger. Panikken standsede først efter at Bank of England
havde sat Diskontoen op indtil 10 p.Ct. og faaet Tilladelse til at
udstede Sedler ud over det hidtil tilladte Beløb.
Særlig i Hamborg ramte Krisen haardt. Dette blev for Dan-
mark og Norge saa meget mere kritisk, som man indtil det Tids-
punkt kun havde haft faa hjemlige Banker at støtte sig til og
væsen] igst havde levet paa den Kredit, man havde faaet i Ham-
borg. Da denne nu ikke kunde forlænges, saa det ud til, at en
Mængde Huse baade i Norge og Danmark maatte falde sammen.
I Kristiania og flere andre norske Byer stiftedes Foreninger for
at komme de nødlidende Handelshuse til Hjælp, og Staten traadte
til ved at optage Laan i Udlandet paa 4.Mill. Kr. Med den nor-
ske Kreditbank, som Mellemmand, lykkedes det da efterhaanden