Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

44 af Bestemmelsen. Ed 25-Øre, hvis Diameter skal være 17 Milli- meter indeholder 1,452 gr. fint Sølv til en Bruttovægt af 2;42 gr. og endelig skal en 10-Øre, hvis Diameter skal være 15 Millimeter indeholde 0,58 gr. fint Sølv til en Bruttovægt af 1,45 gr. Man vil altsaa se, at efterhaanden som Mønten bliver mindre aftager den i Finhed, idet der i Tokronen er 80 pCt. fint Sølv, medens der i en 10-Øre kun er 40 pCt. Vore mindre Skillemønter der er lavede af Bronce, bestaar af 95 Vægtdele Kobber, 4 Vægtdele Tin og 1 Vægtdel Zink. Deres Størrelse skal være saaledes, at et 5-Øre-Stykke har en Diameter af 17 Millimeter og en Vægt svarende til, at der af 1 Kilogram Bronce kan udpræges 125 Stykker. En 2-Øre skal i Diameter være 21 Millimeter med en Vægt svarende til 250 Stk. af 1 Kilo- gram Bronce. Endelig skal der af 1 Kilogram Bronce udmøntes 500 Stk. 1-Ører med en Diameter af 16 Millimeter. Da disse Forhold er fast bestemte i Møntloven, vil man let se, at Møntfabrikationen giver Staten et højst forskelligt Udbytte, alt efter som det Metal,, hvoraf Mønterne skal præges er dyrt eller billigt. Den enkelte Hovedmønt vil altid holde sig meget nær til dens Indholds virkelige Værdi, idet det jo overalt staar Borgerne frit for selv at foranledige, at der bliver slaaet Hovedmønt. Saa- fremt man tænkte sig, at Guldet som Vare pludselig faldt be- tydeligt, det kundp jo f. Eks. tænkes at man fandt nye Guld- lande, vilde Følgen sikkert blive den, at der til den kgl. Mønt indleveredes store Mængder af Guld i Baner til Udmøntning. Dette vilde for det første medføre et Fald i Tikronens egen Købeevne, idet de almindelige Varepriser vilde stige som Følge af den ved den større Pengerigelighed fremkaldte Efterspørgsel, og dernæst vilde Prisen paa Raaguldet hurtig gaa op, dels paa Grund af den særlige Efterspørgsel efter det som Møntmetal, og dels paa Grund af den almindelige Opgang i Prisniveauet. I vore Dage beregner Staten sig ikke særlig Fortjeneste ved at slaa Hovedmønt saaledes som Tilfældet var i gamle Dage, hvor der krævedes Slagskatter. der som tidligere nævnt kunde være meget høje. Den, der indleverer Guld i Mønten for at faa det udmøntet, kommer i Danmark og Norge kun til at svare en Afgift af % pCt. af det udmøntede Beløbs Værdi for Tyvekroner. 1/3 pCt. for Møntning af Tikroner; men denne Afgift er i Virkelig- heden saa ringe, at den kun lige dækker de særlige Omkostnin- w8—