Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

45 ger, der for Møntens Vedkommende er forbundet med en saadan Guldudmøntning. For Finansaaret 1910—11 beløb Slagskatten sig kun til c. 9100 Kr. og Udgiften ved Guldudmøntningen til c. 6 400 Kr. Da det naturligvi« ikke kan forlanges, at Mønten skal sætte hele det store Maskineri i Gang, blot fordi man forlanger nogle faa Stykker udmøntede, er der truffet den Bestemmelse, at man maa indlevere Guld for mindst % Mill. Kr., eller ogsaa maa man vente til en Lejlighed, hvor der alligevel vil blive udmøntet. I Danmark reguleres Guldudmøntningen af Nationalbanken, i Norge af Norges Bank, hvilke Banker med visse Aars Mellemrum under Hensyn til Forbruget af Guldmønt foranlediger, at der fia Møn- tens Side bliver præget Guld. I Finansaaret 1910—11 udmønte- des i Norge c. 303 000 Guldmønter til en Værdi af godt 5j5 Mill. Kr., i Danmark udmøntedes c. 183 000 Stk. til en Værdi af c. 3,7 Mill. Kr. I August og September 1911 lod Nationalbanken atter udmønte c. 3,5 Mill. Kr. For Skillemønterne gælder følgende Regler. Ingen er forplig- tet til at modtage i en enkelt Betaling et højere Beløb end 20 Kr. i En- og Tokronestykker, 5 Kr. i mindre Sølvmønt og 1 Krone i Broncemønt. Det er Bestemmelser som man i det daglige Liv sjældent gør Brug af, men en og anden vil maaske dog paa en ubehagelig Maade og paa et højst ubelejligt Tidspunkt, have lært denne Regel at kende. Da Sølvets Pris. som nærmere udviklet i et følgende Kapitel, i Tidens Løb er sunket ganske betydeligt, vil man indse, at Udmøntningen af Skillemønt for Statens Vedkommende er for- bundet med en ikke ringe Fortjeneste. Da man derfor kunde frygte, at Staten under vanskelige financielle Forhold skulde øse af denne Indtægtskilde, har man i selve Møntloven søgt at aflede denne Fristelse, idet der er truffet den Bestemmelse, at enhver Betaling for Skatter og Afgifter til Stat og Kommune kan ske i En- og Tokronestykker. Skulde der altsaa i en Periode blive slaaet for mange Skillemønter, flere end den almindelige Omsæt- ning har Brug for, vil dis.se hurtigt vende tilbage til Statens egen Kasse, hvorfra de atter vanskelig vil komme ud paa Grund af den tidligere nævnte Bestemmelse om, at ingen er pligtig til at modtage mere end visse Kvanta. Da det vil være umuligt for Møntmesteren at give Mønterne en Størrelse, der med matematisk Nøjagtighed svarer til den i