Vejledning for Gas- og Vandmestre i Kjøbenhavn
År: 1896
Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 90
UDK: 628.6 Vejl Gl.
Udgivet ved Foranstaltning af Belysningsvæsenet og Vandværket. Trykt som Manuskript.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
36
Da man, for ikke at faa Kronens Rør for klodset, ofte maa nøjes
med et forholdsvis snevert, indvendigt Føderør, bør Ledningerne til
Udtrækskroner være særlig rigelige. Man ser ofte selv i store ellers
velindrettede Værelser, at Gasledningen til Midterkronen, som for at give
Lys nok i det paagældende Værelse maa have mindst 5—7 Blus, ikke
er større end Vi eller 3/8", hvilket selvfølgelig er utilstrækkeligt.
Naar Kroner og Lampetter ere opsatte, prøves de for Tæthed med
Lys. Denne Prøve maa foretages med stor Forsigtighed, og efter endt
Prøve bør Hovedhanen lukkes og holdes lukket nogle Minutter. Der
kan nemlig let ved Prøven paa et vanskelig tilgængeligt og synligt Sted
være tændt en lille Flamme, saa lille, at den ikke er lysende og derfor
vanskelig ses ved Dagslys, men dog stor nok til i Løbet af nogle Timer
at antænde Rosetten, der da kan forplante Ilden videre.
Den udstrømmende Gas fordeles og formes under Forbrændingen
ved Hjælp af Gasbrænderne, og disse give ved den Form, de bibringe
Flammen, den omgivende eller tilførte Luft Lejlighed til at træde til og
fremkalde den mere eller mindre fuldstændige Forbrænding, som er
omtalt i det foregaaende.
Brænderne udføre denne Fordeling paa en efter deres Konstruktion
højst forskellig Maade med et højst forskelligt Resultat, og dette, der
kaldes Brænderens »Nyttevirkning«, betegnes ved at angive, hvormange
Normallys, der opnaas pr. Kubikfod Gas, forbrændt i en Time i den
paagældende Brænder. Saaledes siges en Brænder, der bruger 5 Kbfd.
Gas i Timen og derved giver et stadigt Lys af 12 Normallys, at have
en Nyttevirkning af 12A eller 24/io (Normallys pr. Kbfd. Gas i Timen).
Brænderen bestaar i Reglen af en Metaldel, indrettet til at kunne
forbindes med Lampedelene eller Ledningen, samt Brænderhovedet eller
Brænderkronen, i hvilken Gassens Udstrømningsaabninger findes. Denne
Del bestaar undertiden af Jern eller andet Metal — og da ofte gjort i
et med den førstnævnte Del — men oftest af Fedtsten, Porcellæn
eller lign.
Brændere med Jern- eller Metalkroner ere sædvanlig af ringere
Nyttevirkning end de sidstnævnte. Dette hidrører dels fra, at den ved
Gassens Forbrænding stærkt ophedede Metalkrone let ruster eller forvitrer
omkring Udstrømningsaabningen, naar Luft og Fugtighed efter Slukningen
træder til, hvorved Aabningen og med denne Flammen, faar en efter-
haanden voksende Uregelmæssighed i Form, dels fra at Metallet er
stærkt varmeafledende og selvfølgelig berøver Flammen, noget af den
Varme, der er en Betingelse for en god Udnyttelse af Gassens Lysevne.
For at lette Oversigten over de mangfoldige Brænderkonstruktioner,
som Teknikken og Spekulationen have bragt paa Markedet, skulle de
forskellige Konstruktioner her inddeles i