Vejledning for Gas- og Vandmestre i Kjøbenhavn

36 Da man, for ikke at faa Kronens Rør for klodset, ofte maa nøjes med et forholdsvis snevert, indvendigt Føderør, bør Ledningerne til Udtrækskroner være særlig rigelige. Man ser ofte selv i store ellers velindrettede Værelser, at Gasledningen til Midterkronen, som for at give Lys nok i det paagældende Værelse maa have mindst 5—7 Blus, ikke er større end Vi eller 3/8", hvilket selvfølgelig er utilstrækkeligt. Naar Kroner og Lampetter ere opsatte, prøves de for Tæthed med Lys. Denne Prøve maa foretages med stor Forsigtighed, og efter endt Prøve bør Hovedhanen lukkes og holdes lukket nogle Minutter. Der kan nemlig let ved Prøven paa et vanskelig tilgængeligt og synligt Sted være tændt en lille Flamme, saa lille, at den ikke er lysende og derfor vanskelig ses ved Dagslys, men dog stor nok til i Løbet af nogle Timer at antænde Rosetten, der da kan forplante Ilden videre. Den udstrømmende Gas fordeles og formes under Forbrændingen ved Hjælp af Gasbrænderne, og disse give ved den Form, de bibringe Flammen, den omgivende eller tilførte Luft Lejlighed til at træde til og fremkalde den mere eller mindre fuldstændige Forbrænding, som er omtalt i det foregaaende. Brænderne udføre denne Fordeling paa en efter deres Konstruktion højst forskellig Maade med et højst forskelligt Resultat, og dette, der kaldes Brænderens »Nyttevirkning«, betegnes ved at angive, hvormange Normallys, der opnaas pr. Kubikfod Gas, forbrændt i en Time i den paagældende Brænder. Saaledes siges en Brænder, der bruger 5 Kbfd. Gas i Timen og derved giver et stadigt Lys af 12 Normallys, at have en Nyttevirkning af 12A eller 24/io (Normallys pr. Kbfd. Gas i Timen). Brænderen bestaar i Reglen af en Metaldel, indrettet til at kunne forbindes med Lampedelene eller Ledningen, samt Brænderhovedet eller Brænderkronen, i hvilken Gassens Udstrømningsaabninger findes. Denne Del bestaar undertiden af Jern eller andet Metal — og da ofte gjort i et med den førstnævnte Del — men oftest af Fedtsten, Porcellæn eller lign. Brændere med Jern- eller Metalkroner ere sædvanlig af ringere Nyttevirkning end de sidstnævnte. Dette hidrører dels fra, at den ved Gassens Forbrænding stærkt ophedede Metalkrone let ruster eller forvitrer omkring Udstrømningsaabningen, naar Luft og Fugtighed efter Slukningen træder til, hvorved Aabningen og med denne Flammen, faar en efter- haanden voksende Uregelmæssighed i Form, dels fra at Metallet er stærkt varmeafledende og selvfølgelig berøver Flammen, noget af den Varme, der er en Betingelse for en god Udnyttelse af Gassens Lysevne. For at lette Oversigten over de mangfoldige Brænderkonstruktioner, som Teknikken og Spekulationen have bragt paa Markedet, skulle de forskellige Konstruktioner her inddeles i