Vejledning for Gas- og Vandmestre i Kjøbenhavn
År: 1896
Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 90
UDK: 628.6 Vejl Gl.
Udgivet ved Foranstaltning af Belysningsvæsenet og Vandværket. Trykt som Manuskript.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
41
Tid med halvt B]us, førend den bliver saa varm, at Lufttrækket passerer
den rigtige Vej, og Skyggen af Skorstensrørets buede Arm og den svære
Underdel kan være temmelig generende. Bestræbelserne gik derfor ved
senere Konstruktioner ud paa at vende Lampen, saaledes at Forbræn-
dingsprodukterne gik opad, og den tilførte Luft blev tvungen til at pas-
sere nedad mellem Brænderens over Blusset liggende og af dette op-
hedede Metaldele.
Blandt de første Lamper, som løste
denne Opgave, var Wenham-Lampen (Fig. 17),
der ved at lukke for Flammen med en nedad-
vendende Glaskuppel tvang den ydre Luft,
der kommer ind ved a, til at passere 4-—6
Rør (n), om hvilke Forbrændingsprodukterne
spille, ned omkring Flammen. Lampens Kon-
struktion er vist i en noget mere moderne
Form end den, i hvilken den først bragtes i
Markedet.
Efter Wenham-Lampen fulgte Slag i
Slag forskellige ny, lignende Konstruktioner,
Siemens invertirter Brænder, Butzske Lampen, Suggs Cromartie Lampe
o. fl., alle med Gastilledning fra oven, Danischewski, Schiilke o. fl. med
Tilledning fra neden, de fleste med en Nyttevirkning af 7—8 ja indtil
9 N. L. pr. Kbfd. G. i T.
En af Hovedfordelene ved disse Lamper er det nedadvendende Blus,
saa at man undgaar Skyggen af Brænder, Kuppelholder og Tillednings-
rør. Det synes ogsaa, at man ved disse Brændere har naaet det mest
mulige, der kan faas ud af Benyttelsen af Blussets Varme, idet en For-
varmning af Gassen ikke vil være til væsentlig Nytte, da dennes Evne
til at optage Varme er meget ringe. Derimod viser disse Lamper, at
de Brænderlegemer, Porcellænslegemer, om hvilke Flammen spiller,
ved at komme i heftig Glød forøge Lysstyrken betydelig, en Iagt-
tagelse, der ogsaa ad anden Vej tidligere var gjort, og som skulde give
Belysningen med Gas et stærkt Stød fremad.
Brændere med aflyst. Gas.
Brændere, der benytte Gassens Varmeevne, ikke dens Lysevne,
have allerede forlængst været kendte og forsøgte. Saaledes frembragtes
allerede Aar 1826 af Drummond et stærkt Lys ved at blæse en bræn-
dende, luftblandel Gasstrøm mod Kalkstykker. Senere have mangfoldige
forsøgt at gløde Net af Platintraad og andre Stoffer — ogsaa for
en Del-dem, der bruges i de nuværende Gasglødelamper — i en Flamme
af aflyst Gas. Svenskeren Fahnehjelm benyttede saaledes Kamme af
forskellige af disse Stoffer og glødede dem ved Anvendelse af en Gasart
med stærkere Hedeevne end Belysningsgas. Disse Forsøg, der vare