Vejledning for Gas- og Vandmestre i Kjøbenhavn
År: 1896
Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 90
UDK: 628.6 Vejl Gl.
Udgivet ved Foranstaltning af Belysningsvæsenet og Vandværket. Trykt som Manuskript.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
43
er dette en Fordel, men tillige fordi derved Luften i Værelserne for-
urenes og opvarmes mindre. Brænderen giver i Reglen sin bedste
Nyttevirkning ved 7—12z" Tryk, hvorfor Ledningerne, hvor Gasgløde-
lamper skulle anvendes, maa lægges af forholdsvis rigelige Dimensioner.
Endnu skal her omtales nogle Brændere, som kun tildels høre til
denne Gruppe, idet den forhaandenværende Gas benyttes som Lysgiver,
men forbedres ved Tilførsel af stærkere lysgivende Gasarter, nemlig
Brændere med karbureret Gas.
Den eneste af disse, der her i Staden har faaet nogen Udbredelse,
er den saakaldte Albo-Karbon-Lampe. Den bestaar af en kugleformet
Beholder, igennem hvilken den almindelige Belysningsgas ledes gennem
et Rør i Bunden; fra Kuglens Midterlinie udgaar et eller flere bøjede
Rør med Brændere, og ovenover disse er anbragt bevægelige Plader,
der kunne føres henover Flammen fra Brænderen. Beholderen fyldes
gennem et lufttæt Laag ca. 2/s med Albo-Karbon, d. v. s. det velbekendte
Naftalin, som tidligere er omtalt, og som er en fast, tung Kulbrinte,
stærkt lysende.
Naar Blussene tændes, opvarmes Beholderen, Naftalinet smelter,
fordamper og blander sig med den udstrømmende Gas, som den giver
et hvidt, stærkt Lys. Brænderne ere oftest Manchesterbrændere med et
Forbrug af 3—4 Kbfd. i Timen, hvortil medgaar ca. 1—IVs Lod (ca. 17
Gram) Naftalin. Nyttevirkningen er ca. 10 L. pr. K. i T., og Lampens
svage Side er, at den fordrer omhyggelig Renholdelse og Pasning, da
den ellers giver en ubehagelig Lugt og Os.
Sammenligning mellem Brændere.
En Sammenligning mellem de forskellige Brænderes økonomiske
Resultater har selvfølgelig stor Interesse, da en saadan ofte har væsentlig
Betydning ved Valget af Belysningsmidlet. Det er jo imidlertid næsten
aldrig udelukkende det økonomiske Resultat, der afgør Valget, idet
praktiske Hensyn kunne have langt større Betydning, ligesom ogsaa
Brændernes Antal, Lysets Fordeling o. 1. kommer i Betragtning.
I Reglen ville store Blus altid være forholdsvis mere økonomiske
end smaa med Hensyn til selve Blussets Lysstyrke, eller hvor en enkelt
begrænset Plet skal belyses stærkt. Hvor det imidlertid gælder om
at belyse et Rum eller en Plads jevnt, vil en Anvendelse af mange
mindre Blus i Reglen være mere økonomisk.
Selve Sammenligningen kan i Almindelighed kun gøres tilnær-
melsesvis, og det nedenstaaende Skema er beregnet for Blus uden
Reflektorer, Kupler eller Skærme.
Man bruger ofte for Sammenligningens Skyld at opstille et Skema
for, hvad 1 Normallys koster ved de forskellige Brændere, hvilket ogsaa
nedenfor er anført, men man bør ved Benyttelsen af Skemaet vej
erindre, at Sammenligningen forsaavidt er urigtig, som man ikke ved