Vejledning for Gas- og Vandmestre i Kjøbenhavn

År: 1896

Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 90

UDK: 628.6 Vejl Gl.

Udgivet ved Foranstaltning af Belysningsvæsenet og Vandværket. Trykt som Manuskript.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 100 Forrige Næste
43 er dette en Fordel, men tillige fordi derved Luften i Værelserne for- urenes og opvarmes mindre. Brænderen giver i Reglen sin bedste Nyttevirkning ved 7—12z" Tryk, hvorfor Ledningerne, hvor Gasgløde- lamper skulle anvendes, maa lægges af forholdsvis rigelige Dimensioner. Endnu skal her omtales nogle Brændere, som kun tildels høre til denne Gruppe, idet den forhaandenværende Gas benyttes som Lysgiver, men forbedres ved Tilførsel af stærkere lysgivende Gasarter, nemlig Brændere med karbureret Gas. Den eneste af disse, der her i Staden har faaet nogen Udbredelse, er den saakaldte Albo-Karbon-Lampe. Den bestaar af en kugleformet Beholder, igennem hvilken den almindelige Belysningsgas ledes gennem et Rør i Bunden; fra Kuglens Midterlinie udgaar et eller flere bøjede Rør med Brændere, og ovenover disse er anbragt bevægelige Plader, der kunne føres henover Flammen fra Brænderen. Beholderen fyldes gennem et lufttæt Laag ca. 2/s med Albo-Karbon, d. v. s. det velbekendte Naftalin, som tidligere er omtalt, og som er en fast, tung Kulbrinte, stærkt lysende. Naar Blussene tændes, opvarmes Beholderen, Naftalinet smelter, fordamper og blander sig med den udstrømmende Gas, som den giver et hvidt, stærkt Lys. Brænderne ere oftest Manchesterbrændere med et Forbrug af 3—4 Kbfd. i Timen, hvortil medgaar ca. 1—IVs Lod (ca. 17 Gram) Naftalin. Nyttevirkningen er ca. 10 L. pr. K. i T., og Lampens svage Side er, at den fordrer omhyggelig Renholdelse og Pasning, da den ellers giver en ubehagelig Lugt og Os. Sammenligning mellem Brændere. En Sammenligning mellem de forskellige Brænderes økonomiske Resultater har selvfølgelig stor Interesse, da en saadan ofte har væsentlig Betydning ved Valget af Belysningsmidlet. Det er jo imidlertid næsten aldrig udelukkende det økonomiske Resultat, der afgør Valget, idet praktiske Hensyn kunne have langt større Betydning, ligesom ogsaa Brændernes Antal, Lysets Fordeling o. 1. kommer i Betragtning. I Reglen ville store Blus altid være forholdsvis mere økonomiske end smaa med Hensyn til selve Blussets Lysstyrke, eller hvor en enkelt begrænset Plet skal belyses stærkt. Hvor det imidlertid gælder om at belyse et Rum eller en Plads jevnt, vil en Anvendelse af mange mindre Blus i Reglen være mere økonomisk. Selve Sammenligningen kan i Almindelighed kun gøres tilnær- melsesvis, og det nedenstaaende Skema er beregnet for Blus uden Reflektorer, Kupler eller Skærme. Man bruger ofte for Sammenligningens Skyld at opstille et Skema for, hvad 1 Normallys koster ved de forskellige Brændere, hvilket ogsaa nedenfor er anført, men man bør ved Benyttelsen af Skemaet vej erindre, at Sammenligningen forsaavidt er urigtig, som man ikke ved