Vor Jords Atmosfære
Lidt Metrologi

14 Varmeforhold til en Begyndelse større Betydning end den aftagende Sol- højde, saaledes at Dagens Insolation ved Solhverv (21. Juni) vokser fra Vendekredsen til omtr. 42° n. Br. (Mellemitalien); derpaa aftager den lidt til omtr. 62° n. Br. (Mellemsverig) for saa atter at stige og naa sit Maximum ved Polen. Sætter man Insolationen paa en Jævndøgnsdag ved Ækvator = 1000, bliver den paa en Midsommerdag ved Nordpolen = 1203, ved Syd- polen 1286. Nordpolen faar altsaa den 21. Juni 20 pCt. mere Insolation end Ækvator den 21. Marts, idet den lange Dag ved Polen (24 Timer) mere end opvejer den ringe Solhøjde (23^°). Aarets Insolation paa forskellige Bredder er meget vanskeligere at beregne end Dagens. Størrelsen angives i Termaldage, enten middel Ækvatordage, hvoraf der gaar 365|- paa et Aar eller Jævndøgnsdage ved Ækvator, hvoraf der kun kommer 350 paa et Aar, fordi Insolationen paa en Jævndøgnsdag ved Ækvator er noget større end Gen- nemsnittet af alle Aarets Dage. Ad indirekte Vej har man da fundet følgende Værdier for den aarlige Insolation med sidst nævnte Termaldag som Enhed: ved Ækv. 10° 20° 30° 40° 50° 60° 70° 80° 90° Termaid... 350.8 345.5 331.2 307.« 276.8 239.8 199.2 166/2 150.2 145.« Insolationen ændrer sig herefter mest mellem 50 og 60 Bredde og forholder sig ved Polen og ved Ækvator som 145 til 350 eller omtr. som 5 til 12. I Fig. 4 er givet en grafisk Frem- stilling af Insolationen under forskellige Bredder for et helt Aar (til Venstre i Figuren) og et Sommerhalvaar (til Højre). Polen faar altsaa i et Aar omtr. 40 pCt. af Insolationen ved Ækvator i samme Tid eller omtrent lige saa meget som Ækvator faar paa 150 Jævndøgnsdage, og i Sommerhalvaaret endogsaa kun mindre end Ækvator. Forholdet er ens for