Vor Jords Atmosfære
Lidt Metrologi

Forfatter: P. Dahlberg

År: 1922

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn - Kristiania - London - Berlin

Sider: 61

UDK: 551.5

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 72 Forrige Næste
Varmeforhold 27 der har samme Middeltemperatur, ved Linier, de saakaldte Isothermer. For at reducere Temperaturerne nøjagtig til Havets Overflade skulde man egentlig kende den Størrelse, hvormed Varmen aftager pr. 100 m baade paa de forskellige Steder og til de forskellige Tider. Da dette imidlertid er saa godt som umuligt, benytter man overalt samme Reduktions- factor, nemlig |° pr. 100 m. Man opnaar desuden derved at kunne finde Stedets virkelige Middeltemperatur paa en let Maade, naar man blot kender Stedets Højde; fra den Tempe- ratur, som Isothermen angiver, trækker man blot overalt |° fra for hver 100 m. Aarsisothermer forbinder alle Steder, der har samme aarlige Middeltemperatur, Maanedsisothermerne alle de Steder, der har samme maanedlige Middeltemperatur. Isother- merne for den varmeste Maaned kaldes Isotherer, for den koldeste Isochimener. Ved Hjælp af Isothermer har Dove og senere andre Meteorologer beregnet Gennemsnitstempera- turer for hver 10. (og 5.) Parallelkreds. Man har derefter truk- ket Linier gennem alle de Steder, hvis Normaltemperaturer afviger lige meget fra den for Stedets Parallel beregnede Middeltemp., de saakaldte Isanomaler. En Linie gennem de Steder, hvis Temperatur falder sammen med de tilsvarende Parallelere Normaltemperaturer, kaldes den thermiske Normal. Af de omstaaende anførte Middeltemperaturer for Parallel- kredsene fremgaar det at den varmeste Parallelkreds ikke er Ækvator, men den 10. nordlige Breddekreds, at de lavere Bredders Middeltemperaturer er højere paa den nordlige end paa den sydlige Halvkugle, de højere Bred- ders omvendt (se p. 22). at Varmen aftager hurtigst ved de mellemste Bredder (se Termaldagene p. 14) og ligesom Forskellen mellem Aars-