Vor Jords Atmosfære
Lidt Metrologi

Forfatter: P. Dahlberg

År: 1922

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn - Kristiania - London - Berlin

Sider: 61

UDK: 551.5

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 72 Forrige Næste
62 Lufttryk og Vindforhold Vejrforandringer i omvendt Orden. Medens Luften i et baro- metrisk Minimum bevæger sig indad og opefter, bevæger den sig i de barometriske Maxima nedad og udefter. De sidste har som oftest en endnu mere uregelmæssig Form og større Udstrækning end de første, men de er mindre udpræ- gede, bevæger sig langsommere og ikke i nogen bestemt Ret- ning. De medfører i Modsætning til Lavtrykkene gennem- gaaende stadigt og roligt Vejr. De tropiske Cykloner (Taifuner, Tornados, Huricanos), skiller sig fra de tempererede ved, at de er langt sjældnere, har meget ringere Gennemsnit, men er mere udprægede; Gradienten er meget stor og Vindstyrken tiltagende mod Centret, medens den i de tempererede Egnes Cykloner ofte er størst langt fra Centret. Temperatur og Fugtighed er ens paa alle Sider af Hvirvlen, og denne taber sig hurtig inde over Land, hvor den i Modsætning til de tempererede Egnes Cykloner standses af selv ret lave Bjærge. De tropiske Cy- kloner er begrænsede til enkelte Egne, hvor Storme iøvrig er sjældne (Vestindien, bengalske Havbugt, østasiatiske Far- vande, omkring Mauritius, Samoa m. m.)> og hvor de navnlig forekommer om Sommeren eller Efteraaret, naar Calmerne er fjærnest fra Ækvator. De opstaar i Egnen mellem begge Passater eller Monsuner, hvor Lufttrykket altid er lavt, og hvor der hersker skiftende Vinde med bygeagtigt Vejr, omtrent ved den 10. nordlige Breddekreds. Da Afbøjningskraften her er ubetydelig, vil en ringe Gradient under uroligt Vejr kunne give Anledning til en rask Afgang af Luft foroven og Tilstrøm- ning forneden. At den opadgaaende Luftbevægelse, som der- ved opstaar i Centret, ikke snart igen ophører, men vedlige- holdes og endogsaa tiltager, skyldes den voldsomme Fortætning af Vanddampe og den derved frigjorte Varme. Idet Gradienten herved vokser i Nærheden af Centret, tiltager ogsaa Virkningen af