Vor Jords Atmosfære
Lidt Metrologi

Lufttryk og Vindforhold 63 Centrifugalkraften, og den opstigende Luft kommer da til at lig- ne den tragtformige Fordybning, som danner sig i Vandet, naar man aabner for Afløbet i Bunden af et Kar, efter at man har sat Vandmassen i en svagt roterende Bevægelse. Fra de ækvato- riale Egne bevæger Cyklonerne sig mod WNW paa den nordlige Halvkugle, mod WSW paa den sydlige, indtil de ved Vendekredsene bøjer om og gaar henholdsvis mod ENE og ESE (se Fig. 21). Under- vejs aftager de i Dybde, men tiltager i Omfang, og flere af de nordatlantiske fortsætter sig som almin- delige Minima ind over Europa. De følger altsaa de herskende Luftstrømmes Retning, men med en Ten- dens henimod Polerne, der kan forklares ved, at Afbøj- ningskraften er større paa Polarsiden end paa Ækva- torsiden af Hvirvlen. For Bevægelsesretningen er dog maaske ogsaa det høje Lufttryk over Havene ved Vendekredsene af Betydning. At nogle Minima i de tempererede Egne kan dannes paa samme Maade som de tropiske Cykloner er vel muligt, især de mindre udprægede og mere begrænsede, der opsfaar om Sommeren, naar Luften er rigest paa Vanddamp og Tempe- raturen aftager hurtig opefter; en lokal stærk Opvarmning kan da fremkalde en opstigende Luftstrøm, der vedligeholdes ligesom i Troperne ved en stærk. Fortætning af Vanddamp. Bevægelsen fra Vest til Øst kan da forklares ved, at Vindene paa Forsiden af Hvirvlen er ækvatoreale, paa Bagsiden po-