Studier Over De Danske Søers Plankton

100 CHLOROPHYCEÆ. at den i synderlig Grad influerede paa Planktonets almindelige Karakter eller forandrede Vandets Farve; talrigst optraadte den i Furesø fra Juni til Sep. og i Sorøsø fra Sep. til Dec. samt i enkelte Prøver fra Viborgsø; at paa- vise nogen Periodicitet med særlig udprægede Maks. og Min. har i øvrigt ikke været os muligt. Udenfor de 9 undersøgte Søer er den i størst Mængde funden i Almindsø ved Silkeborg og i Rødsø nær Viborg; navnlig fra disse Søer dannede Arten for oven i Prøverne en tyk, rød Ring. I Modsætning til alle andre Chlorophyceer er B. Braunii en Vandblomst-dannende Alge, der i stille Vejr lejrer sig i Overfladen. Svæveapparatet er den røde Olje, som efter Chodats Undersøgelser (96 p. 333) produceres i Cellerne og derpaa udskilles og aflejres i Gelemasserne. Endvidere spiller Oljen en Rolle som lysskærmende Faktor, der i Følge Chodat er nødvendig, fordi Planten i de store og klare Søers Vandoverflade ellers vilde være udsat for stærkere Lys, end dens Chloro- phylapparat kunde taale. Man har fra ældre Tid vidst, at Algen snart optræder grøn, snart rød; Plantens egentlige Farve er grøn, og den røde fremkommer kun ved rigelig Aflejring af rød Olje. Chodat har nu vist, at Olieproduktionen ikke til alle Tider er lige stærk; under og efter en Periode med klart Solskin vil Produktionen være slørst, og Algen som Følge heraf være rød; efter en længere Graavejrsperiode vil derimod den grønne Farve være fremherskende. I Overensstemmelse hermed er Algen om Vinteren, der i Schweiz skal have det største Antal klare Dage, i Schweizersøerne overvejende rød, medens den er grøn om Som- meren. Denne Chodats Angivelse bekræftes af Amberg (00 p. 45) o. a. Hos os forholder Algen sig med Hensyn til Farven lige omvendt, idet den om Vinteren aldeles overvejende er grøn, om Sommeren derimod rød. Dette er dog ingenlunde i Strid med Chodats Opfattelse, men synes tværtimod at bekræfte denne. Der kan nemlig ingen Tvivl være om, at Lyset i vore Søer absolut er mest dæmpet i Vinterhalvaaret, særlig i al den Tid, vore Søer er belagte med snedækt Is. Saa vel i Schweiz som her hos os skærmer Algen altsaa sit Chlorophylapparat ved Hjælp af den røde Olje paa det Tidspunkt af Aaret, da Lyset er mest intensivt. I visse Søer synes B. B. altid at være rød: Lago Muzzano (Amberg 00 p. 45), eller dog overvejende rød: Bodensøen (Schröter & Kirchner 96 p. 33). Lemmermann (95 p. 49) mener at have iagttaget, at de unge Kolonier er grønne, de ældre gulbrune. Arten angives fra talrige Søer, men synes intetsteds i det mellemeuropæiske Slettelands Søer at opnaa nogen større Udvikling. Dens Hjem er de kolde, klare Alpesøer med deres rene Vand; den angives fra en Mængde af disse og danner her undertiden, navnlig om Vinteren, en saa betydelig Vandblomst, at Vandet viser sig rødt. Dette skal især være Tilfældet med Neuchatelersøen; i Aaret 79—80 lod Neuchatels Municipal- raad i den Anledning nedsætte en Kommission for at undersøge, hvor vidt det røde Vand var skadeligt lor Sundheden (Chodat 98 p. 58). Lemmermann vil have (95 p. 49) fundet Arten fastsiddende paa Bunden af Pytter i Omegnen af Brehmen. Dens nordligst kendte Findested er i Omegnen af Tromsø (Lagerheim 00 p. 19). Confervales. Begrebet Confervales, der her tages i den af Bohlin (01) givne Begrænsning, indbefatter kun to Slægter, der vedkommer dette Arbejde; af disse er Ophiocytium en Damform, der ikke sjældent optrædei i mindie Søers og Smaadammes centrale Partier; i større Søer derimod har vi aldrig fundet den, og den angives, saa vidt vides, heller ikke i Arbejder over disses Plankton. Slægten Tribonema forholder sig derimod paa anden Vis. Tribonema bombycinum (Ag.) Derb. & Sol. forma depauperata. n. /orm. Wille. Tab. IH, Fig. 25 og 28. Da vi ikke saa os i Stand til at bestemme denne Art, anmodede vi Prof. Wille, om han vilde undersøge vort Materiale og sige os sin Mening om den; han har meddelt os følgende, hvorfor vi bringer ham vor bedste Tak. Cellernes Bredde 3 Længden 18—33/4; Cellerne er omtrent cylindriske med svagt indsnørede