Studier Over De Danske Søers Plankton

CHLOROPIIYCEÆ. 105 Hjemmehørende i vore større Søers centrale Partier er næppe mere end følgende Arter: Tetraspora, lacustris, Spærocystis Schroeteri, Eudorina elegans, Dietyosphærium pulchellum, Oocystis lacustris, Crucigenia Lauterborni, Botryococcus Braunii, Closterium ceratium, Staurastrum paradoxum og Tribonema bombycinum; alle de øvrige kan rettest betragtes som Dam- og Bredformer, der med Tilløb og Bølger er førte ud i den pelagiske Region. Men selv af de nysnævnte Arter er flere, navnlig Oocystis lacustris og Crucigenia Lauterborni, yderst sjældne i vore Søer og medtages kun her, fordi de andetsteds i større Søer optræder som typiske Planktonalger. Udprægede Planktonorganismer i danske Søer er kun Botryococcus Braunii, Sphærocystis Schroeteri, Tribonema og mulig Eudorina elegans. Men ene Tribonema er i Stand til for længere Tid at danne den helt overvejende Del af en Søs Plankton; desværre er det ikke lykkedes os at udrede denne Aris Biologi; sammenlignet med de Resultater, hvortil Planktonundersøgerne er komne i andre Lande, synes den hos os at spille en mær- kelig stor Rolle. Selv om man hos adskillige af de andre Fornier kan tale om særlige Maks., er disse i Aim. ikke synderlig udprægede og som oftest meget kortvarige (Sphærocystis i Juni—Juli, Viborgsø, Haldsø; Eudorina i Juni—Juli, Furesø, Esromsø og Haldsø; Dictyosphærium pulchellum 01 30/9, Esromsø; Kirchnériella lunaris i Sep., Esromsø). Chlorophyceernes Betydning som Plankton-dannende Alger i vore større Søers pelagiske Region maa derfor i det hele siges at være temmelig ringe. Ganske lignende Resultater er ogsaa de fleste Undersøgere i andre Lande komne til; overall deltager Chlorophyceerne kun i mindre Grad i Dannelsen af de større Søers Plankton, men ligesom hos os har man ogsaa i Udlandet Eksempler paa, al en enkelt Art tilsyneladende ret umotiveret, snart hist snart her kan optræde med betydelige Maks. De større Søers Planktonchlorophyceer er i det hele kun bleven stedmoderlig behandlede; det er derfor vel muligt, at en specielt mod dette Punkt reitet Undersøgelse, navnlig i det mellemeuropæiske Slettelands Søer, vilde give et noget afvigende Resultat. — Takket være Chodats Arbejder er de schweiziske Alpesøers Chlorophyceeflora langt bedre undersøgt. Chodat kommer til ganske samme Resultat som vi, dels nemlig, at Chlorophyceerne kun danner en for- holdsvis ringe Del af de større Søers hele Planktonmasse, dels at deres Hjem overvejende er mindre Vand- masser, rige paa organiske Stoffer og lidet gennemsigtige. Naar vi i Modsætning til Chodat, der kun angiver meget faa typiske Planktonchlorophyceer i Schweizer- søerne, nemlig Botryococcus og Sphærocystis, i vore Søers pelagiske Region har paavist et saa stort Antal Chlorophyceer, da er netop disses Tilstedeværelse her det bedste Bevis for i hvor høj Grad de danske Søer bærer Dammenes Præg, og hvor lidi de egentlig fortjener Betegnelsen af Søer. Det fremgaar endvidere af Chodats Undersøgelser, at det lille Samfund af pelagiske Chlorophyceer, der optræder i Schweizersøerne, bestaar al Arter, som enten helt mangler hos os eller her i Landet spiller en ganske underordnet Rolle. Saaledes mangler Raphidium Braunii Naeg. og Closterium Nordstedtii Chod. tilsyneladende ganske i vore Søer, medens de, om end i underordnet Mængde, findes i Schweizersøerne; endvidere optræder Botryococcus og Sphærocystis i langt større Mængde i Alpesøerne end i de lave Slettelandssøer. Omvendt mangler i Alpe- søerne næsten ganske flere af de Former, der hyppig træffes i vore Søers pelagiske Region (Pediastrum, Staurastrum, Closterium ceratium o. a.). Vore Dammes fritlevende Chlorophyceeflora er endnu meget lidt undersøgt. Den store Rigdom paa Chloro- phyceer er netop et af de Træk, der skarpest adskiller Damplanktonet fra Søplanktonet. I vore Dammes centrale Partier spiller Voluox, Pandorina, Gonium, Eudorina, Scenedesmus, Pediastrum, Coelastrum-Arter en meget stor Rolle, og Arter af Slægterne Crucigenia, Golenkinia, Actinastrum er ikke sjældne. Yderligere Under- søgelser paa dette Felt vil uden al Tvivl kunne berige vor Flora med et stort Antal meget interessante Former og rimeligvis bringe adskillige hidtil ikke beskrevne Typer for Dagen. Vi henviser i øvrigt til Chodats fortræffelige Studier. De danske Søers Plankton. 14